Jeg har modtaget “Brød og kager” af Trine Hahnemann fra Politikens Forlag.
Trine deler ud af sine allerbedste opskrifter på brød og kager – og der er masser af opskrifter, så det er bare at gå i gang. Super inspirerende bog, hvor man kommer vidt omkring. Specielt er jeg vild med afsnittet med rugbrød. Det skal jeg have kigget nærmere på.
Opskrifterne er nemme at gå til. Her er intet indviklet og besværligt bagværk. Alle kan være med. Wienerbrød, som man ellers kan være lidt nervøs for at give sig i kast med, er fint beskrevet og illustreret, så det må jeg nok også prøve en dag 😉
I første omgang har jeg kastet mig over rugbrødslagkagen i bogen, og jeg har fået lov af forlaget til at gengive opskriften. Ordene er Trine’s. Billederne er mine egne.
Jeg har fulgt Trine’s opskrift, men jeg har brugt lidt mere fløde til kagen 🙂 Det er en dejlig kage, der hurtigt forsvandt i går eftermiddags. Noget af den blev delt med min ældste datter til en kop kaffe. Det var helt rigtigt og mega hyggeligt at sidde der til middag og spise rugbrødslagkage med sin – efterhånden – meget gravide datter 🙂



















