Spisestuen

Jeg er blevet rigtig glad for at fejre mig selv. Jeg fejrer gerne min fødselsdag, mors dag, min ædruelighed og hvad der ellers kan fejres 🙂

Sådan har det ikke altid været. I rigtig mange år fejrede jeg ikke min fødselsdag. Jeg kunne ikke med min bedste overbevisning finde nogen god grund til at fejre den dag. Resten af familien ville gerne fejre mig, men jeg synes bare, at det var irriterende, unødvendigt og besværligt. Jeg hadede, når nogen bad om ønskesedler, for der var ikke rigtig noget, jeg gerne ville have, og jeg synes heller ikke, at jeg var værd at give gaver. Det er sørgeligt at tænke på i dag, at der har været så mørkt i mig… Jeg dvæler nu ikke ved det, men glæder mig over, at det nu er anderledes 🙂

I mange år talte jeg med en psykolog, som blandt andet prøvede at fortælle mig, at det er vigtigt at fejre sig selv. Jeg anede ikke, hvad damen talte om, og syntes at det var noget vås. Jeg ved, at hun ville være glad og stolt over, at det nu er gået op for mig, hvor vigtigt og helt aldeles skønt det er at blive fejret.

Jeg er absolut værd at fejre – og har nydt at blive det de sidste år. Jeg ryster gerne op med ønskesedler, stiller op til at blive inviteret ud, og inviterer gerne resten af familien hjem, så de kan være med til at fejre mig.

Når jeg fejrer mig selv, giver jeg udtryk for, at jeg er vigtig og værdifuld. Både for mig selv og for andre. Der er også rigtig meget stolthed forbundet med det at fejre mig selv. Jeg er så pave-stolt over det, jeg har fået vendt mit liv til. Kort og godt! 🙂

Så min fødselsdag her den sidste dag i februar blev fejret over 3 dage – intet mindre 😉

[Læs mere…]