Ja ja… Nu praler hun igen 😉 Selvfølgelig gør jeg det, for pebernødder kan i min verden ikke blive bedre! Helt sprøde og fine i konsistensen er de, og så er de krydret varmt og lunt med skønne julekrydderier.
Portionen her i opskriften er ikke så stor. Jeg blev begrænset af smørlageret – eller manglen på samme – i køleskabet 😉 men portionen er nem at gange op. Her i huset bliver der bagt pebernødder flere gange i december, og det er ret hyggeligt, for så dufter huset også af jul den dag 🙂

















