Køkkenet er løbet tør for æg – suk! Jeg var sikker på, at der var en bakke mere, men nej… Så chefen bliver snydt for fredagskage i dag, men mon ikke ugens produktion af forskellige fastelavnsboller retter en smule op på det 😉
Popcornene her må så gøre det ud for fredags-hygge-guf, og det er altså overhovedet ikke skidt, for de smager da for vildt. Tror nok, det er slut med almindelige popcorn fremover. De skal dynges til med smeltet smør og revet parmesan – bum!
Jeg popper kernerne i solsikkeolie. Jeg har prøvet andre olier, men vi synes, de bliver bedst med solsikkeolien. Du kan bruge den olie, du bedst kan lide.























