Det er ved at være længe siden, jeg har lavet bagte hvidløg sidst. De smager vildt godt til en god bøf, stegt kylling eller andet kød. Most/blendet i en dressing med olivenolie og citronsaft, eller på ristet brød med groft salt på… uhmm… Helt enkle og møglækre! 🙂
Pludselig ser man sig selv gå helt i selvsving over hvidløg pakket ind i folie, men i mine øjne er de så smukke! 🙂
Her kommer lidt billeder af et hvidløg, der pakkes ud 🙂
Ingredienser
hele hvidløg – så mange du har lyst til
olivenolie
groft salt
Skær hvidløgene over.
Dryp skærefladerne med lidt olivenolie og drys med groft salt.
Saml hvidløgene igen og pak dem ind i stanniol.
Bages i en 200 grader varm ovn ved almindelig ovn i 45 minutter, til de er bløde og lækre.
Hej Lene.
Bagte hele hvidløg smager bare himmelsk. De er gode på brød eller i retter, hvor der skal hvidløg i større mængde.
De får en hel anden smag ved at blive bagt.
Jeg skærer bunden af, inden de bages. Det er den måde, jeg har lært at lave dem på.
Venlig hilsen
Helle