Jeg har længe tænkt, at der mangler en opskrift på brunsviger her på bloggen.
Jeg har fundet min opskrift i gemmerne, og i dag skulle det være. Det er hyggeligt at lave den. Det dufter skønt i huset, når den er i ovnen, og så kender jeg nogle kageglade mennesker, der gerne vil spise den 🙂
Jeg har ændret en smule i min oprindelige opskrift. Nu lader jeg den efterhæve og hælder brunsvigerdejen over umiddelbart inden kagen kommer i ovnen. Jeg har lavet det om, fordi brunsvigerdejen tit endte i bunden af kagen. Nu falder den ikke så langt ned, og det kan jeg bedre lide.







