I morgen er der dømt hygge her i familien, og jeg skal helst bruge mindst mulig tid i køkkenet 🙂 Mine kære skal blandt andet forkæles med pandekager, og dem kan man fint bage dagen før. De kan også kommes i fryseren, hvis man vil være i rigtig god tid 😉
Jeg har kommet et stykke bagepapir mellem mine pandekager, så de er nemme at skille ad igen. De ryger i køleskabet, og når vi skal have dem i morgen varmer jeg dem lige kort i ovnen ved 160 grader almindelig ovn.
Jeg laver vaniljeis og jordbæris til pandekagerne, men det er også virkelig lækkert – og hurtigt – at servere dem med flødeskum og friske bær 🙂
Hvis du også gerne vil forkæle dine kære med noget lækkert her i weekenden, så skal du måske også lave sådan en stak 🙂
Hvis du gerne vil have billeder til fremgangsmåden, så kig forbi “Pandekager – gode til hverdag”. Opskriften finder du under billederne 🙂




























