Her er smukt sommervejr over Odense i disse dage, og det koster lækre kolde drikke. En af dem er en iste lavet på mynte. Der var i hvert fald smukt vejr, da jeg startede den i går 😉
Jeg har for nyligt fået plantet krydderurter i haven igen, og en af dem er en dejlig æblemynte. Den har jeg plukket en god håndfuld af, og brugt til denne lækre iste. Det er en lækker og frisk iste. Den ville være god med lidt frisk ingefær i også – så er vi i nærheden af en virgin Mojito 🙂 – men der var ikke mere i køleskabet. Jeg har ikke sødet min iste, men det kan man sagtens.
Jeg venter på, at min citronmelisse bliver noget større, så der også kan plukkes ind af den, for den smager også helt fantastisk i iste. Her skal der et æble i sammen med de grønne blade, og så overhældes hele herligheden med kogende vand og trækker ½ time. Den smager også skønt varmt.
Nederst i indlægget lidt hurtigt – og meget nem mad – på et par varme dage 🙂











