Her er smukt sommervejr over Odense i disse dage, og det koster lækre kolde drikke. En af dem er en iste lavet på mynte. Der var i hvert fald smukt vejr, da jeg startede den i går 😉
Jeg har for nyligt fået plantet krydderurter i haven igen, og en af dem er en dejlig æblemynte. Den har jeg plukket en god håndfuld af, og brugt til denne lækre iste. Det er en lækker og frisk iste. Den ville være god med lidt frisk ingefær i også – så er vi i nærheden af en virgin Mojito 🙂 – men der var ikke mere i køleskabet. Jeg har ikke sødet min iste, men det kan man sagtens.
Jeg venter på, at min citronmelisse bliver noget større, så der også kan plukkes ind af den, for den smager også helt fantastisk i iste. Her skal der et æble i sammen med de grønne blade, og så overhældes hele herligheden med kogende vand og trækker ½ time. Den smager også skønt varmt.
Nederst i indlægget lidt hurtigt – og meget nem mad – på et par varme dage 🙂
Ingredienser – ca. 1½ liter
1 stor håndfuld frisk mynte
1-2 lime
1½ l. vand
Mynten kommes i en kande og overhældes med kogende vand.
Trækker i 15 minutter.
Bladene pilles op.
Lime presses og kommes i. Smag til undervejs. Jeg endte med at komme saft af ca. 1½ lime i.
Køler helt ned.
Serveres iskold og gerne med isterninger.
Og så får I lige lidt billeder af noget hurtigt mad fra et par dejlige solskinsdage 🙂
Kold kylling med sennep og oliven, tomater med rødløg, knækbrød med flødeost og agurk, og så lidt rød peber 🙂
Tun og oliven, røræg og agurk 🙂
Rugbrød med røræg, knækbrød med flødeost og agurk, og et æble 🙂
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.