Her kommer lige en hurtig sommerferie kage. Her er ikke så mange råvarer, men lidt er der jo altid i skabet 😉
Det er blevet en lækker blød og svampet kage, der smager skønt 🙂
Jeg har puttet bagepapir i springformen. Det minimerer opvasken, og det er smart, når man har ferie! 🙂
Ingredienser – 1 springform på 26 cm.
kagen
3 æg
175 g. rørsukker – kan erstattes af almindeligt sukker
korn af 1 vaniljestang
125 g. hvedemel
50 g. kokosmel
1 tsk. bagepulver
fintrevet skal af 2 lime
1 dl. sødmælk
75 g. smeltet smør
glasur
saft af 1 lime
2-3 spsk. sødmælk
flormelis
Pisk æg, vaniljekorn og sukker skummende og hvidt.
Bland mel, kokos, bagepulver og revet limeskal og vend det i æggeblandingen sammen med mælken.
Vend smeltet smør i dejen.
Hæld i en springform på 26 cm.
Bages i en 200 grader varm ovn ved almindelig ovn i 25-30 minutter.
Lad kagen køl af i formen på en bagerist.
Til glasuren røres limesaft og mælk med flormelis.
Fordel glasuren på den kolde kage og drys med kokos.
Letten skriver
Med hjertet oppe i halsen forsøger jeg endnu engang at give min ovn en ekstra chance.
Har brugt 20 min. på at nå op på 200 grader.
Forsøger mig lige med denne kage.
Letten skriver
Det gik så heller ikke denne gang, øv
Spisestuen skriver
Øv for pokker da. Du må have fat i en ny ovn.
God weekend til dig 🙂
Hilsen Lene
Letten skriver
Tak i lige måde. Ovnen er bestilt. Det går simpelthen ikke uden.