For tiden er denne smoothie min absolutte yndlings. Jeg har snart lavet den en del gange, sommetider om morgenen og sommetider bare som mellemmåltid. Den er super frisk og lækker.
Yoghurt naturel, frosne bær, lidt honning og god hjemmelavet vaniljesukker. Det er så lækkert og friskt. Jeg bruger jordbær, hindbær, blåbær eller solbær. Alt sammen lækre bær, der er plukket i løbet af vores skønne sommer i år.
Til morgen i dag har jeg lavet en med jordbær. I får billedet fra i forgårs, hvor en tilsvarende blev nydt på terrassen i det skønneste vejr.
Ingredienser – ca. 4 dl.
2½ dl. yoghurt naturel – Cultura er min favorit
150 g. bær
1 spsk. honning
1 tsk. vaniljesukker
Alle ingredienser kommes i blenderen og køres til en ensartet, blød og lækker smoothie.
Nydes med det samme.
Skønt billede sådan en kold vinterdag, jeg længes virkelig efter sommeren.
Jeg drikker/spiser en smoothie næsten hver morgen og min favorit minder meget om din.
Jeg spiser gerne mere eller mindre LCHF og har i perioder booste min smoothie ved at erstatte yoghurten med hytteost. Det lyder lidt mærkeligt men det smager dejligt og så er det sundt.
Jeg fik ideen fra denne opskrift: https://www.madison.dk/power-smoothie-hytteost