Der var enighed rundt om bordet: Det er en god dessert 🙂
Mit bud på en rabarber crumble. Lækre syrlige rabarber, vanille og sød sprød top og så med en klat god vanilleis til. Her var det en købt, men jeg ville til enhver tid foretrække min egen vanilleis.
Ingredienser
6-700 g. rensede rabarber
1 polynesisk vanillestang (eller to almindelige)
75 + 100 g. sukker
2 spsk. maizena
150 g. smør
125 g. havregryn
100 g. hvedemel
2 tsk. vanillesukker
Rabarberne skæres i 1 cm. store stykker og lægges i en tærteform.
Vanillekorn mases sammen med lidt sukker og blandes med de 75 g. sukker og maizena. Blandingen drysses over rabarberne.
Smørret smeltes og blandes med de resterende 100 g. sukker, havregryn, hvedemel og vanillesukker. Kommes over rabarberne.
Bages ved 200 grader i ca. 30 minutter til den er sprød og gylden.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.