Sommerferie boller med ost og solbærsyltetøj, der blev lavet i går 🙂
Opskriften lavede jeg, da vi var på ferie. Og man behøver bare en stor skål og et decilitermål. Mængden af hvedemel har jeg vejet af i går aftes, men der kommes bare i til passende konsistens, som er blød og klistret, da flagerne suger væde, når dejen står.
Disse boller bagte jeg meget på vores ferie. Dejen er hurtigt æltet sammen om aftenen (gøres nemmest med hånden i en stor skål), og hæver tildækket på køkkenbordet natten over. Formes og hæver mens ovnen varmer op, og så er der lækkert nybagt morgenbrød. Bollerne er også lækre til frokost med pålæg. De kan sagtens ligge til dagen efter uden at blive tørre.