Det er vemodigt og dejligt på samme tid. Der er kaos i mit indre. Det har trukket nogle tårer de sidste dage, og dem har jeg ellers ikke let til.

Den gamle bil kunne ikke mere. Den var blevet noget træt, og er blevet skiftet ud med en ny og lækker bil.

Der hænger så mange minder fast i den bil for mig. Den har kørt mig godt og sikkert rundt i landet – næsten selv 😉 – i mange år. Jeg husker tydeligt turen til behandling på Svanegården i Korsør for snart 6 år siden. Nedbrudt, bange og med en sjæl, der hang i laser. Skræmt fra vid og sans på Storebæltsbroen. 6 uger senere var jeg i en noget bedre forfatning, og blev fragtet den anden vej, og nød broen og køreturen hjem.

Stille og roligt fik jeg hold på mig selv og mit liv igen. Fik lyst til at komme ud og opleve og møde verden. Små ture først, og altid med bilen som velkendt og tryg base, når vi var ude. Turene blev længere og oplevelserne flere, og glæden stadig stor og overvældende.

Man indretter sig i en bil. Vandflasken, der altid var med, havde sin helt egen plads. Nøglerne til huset blev dumpet i det samme rum og min taske et tilbagevendende irritationsmoment for chefen, når der skulle graves en håndbremse frem 😉 Velkendt, trygt og rart at sætte sig ind i. Som at komme hjem og lukke sig ind i sit hus. Sådan var det, indtil den begyndte at få lidt “småskavanker”. De sidste måneder var den nok tryg at være i, men ikke at køre i. Jeg var altid lettet over at være nået hjem i live, og glædede mig måske knap så meget til vores ellers hyggelige ture.

Nu er bilen en anden. En solid og lækker sag, der ingen mislyde har. Den bumper ikke underligt, og den lugter ikke af benzin. Den er max tryghed at køre i, og med tiden bliver den også tryghed at være i. Vandflasken har jeg endnu ikke rigtig fundet plads til 😉 men det løser sig nok. Her skal man jo også lige indrette sig.

Katten, der kunne høre Vectra’en længe før jeg kunne, kan ikke kende lyden af den nye bil. Jeg er spændt på, hvor længe der varer, før hun lærer det, for det er hyggeligt at blive mødt af katten udenfor døren, når vi kommer hjem.

Jeg er sikker på, at den har en sjæl den gamle bil, og håber den selv er nået dertil, hvor den er for træt til at fortsætte, og har brug for fred.

Tak for skønne ture ud i den verden, der for mig var lukket indtil for næsten 6 år siden. Jeg vil værne om hvert eneste minde <3

Min skønne – og efterhånden meget gravide – datter havde fødselsdag i torsdags. Hun har selv holdt fødselsdag i mange år efterhånden, men forskellige omstændigheder gjorde, at jeg fik lov til at forkæle hende i år.

Hun ville gerne have kage med på arbejde. Jeg lavede den ultimative chokoladekage – igen. Denne gang lavet i en form på 25 x 35 cm. Så er den lidt nemmere at skære mange stykker af. Jeg har lavet den nogle gange de sidste uger, men det er altså også en mega lækker kage. Jeg synes, det er festligt at komme på arbejde på sin fødselsdag med kage under armen og møde kollegers smil og tillykker dagen igennem.

Når Julie skal forkæles, skal der være chokolade, rabarber og kød. Så går det ikke helt galt. Jeg har rabarber i fryseren fra sidste sommer, så en del blev hevet op og lavet til rabarbersaft. Sødt og syrligt på samme tid. Det passer rigtig godt til mad. Det “lille” glas fik hun med hjem 🙂

[Læs mere…]

Jeg er blevet rigtig glad for at fejre mig selv. Jeg fejrer gerne min fødselsdag, mors dag, min ædruelighed og hvad der ellers kan fejres 🙂

Sådan har det ikke altid været. I rigtig mange år fejrede jeg ikke min fødselsdag. Jeg kunne ikke med min bedste overbevisning finde nogen god grund til at fejre den dag. Resten af familien ville gerne fejre mig, men jeg synes bare, at det var irriterende, unødvendigt og besværligt. Jeg hadede, når nogen bad om ønskesedler, for der var ikke rigtig noget, jeg gerne ville have, og jeg synes heller ikke, at jeg var værd at give gaver. Det er sørgeligt at tænke på i dag, at der har været så mørkt i mig… Jeg dvæler nu ikke ved det, men glæder mig over, at det nu er anderledes 🙂

I mange år talte jeg med en psykolog, som blandt andet prøvede at fortælle mig, at det er vigtigt at fejre sig selv. Jeg anede ikke, hvad damen talte om, og syntes at det var noget vås. Jeg ved, at hun ville være glad og stolt over, at det nu er gået op for mig, hvor vigtigt og helt aldeles skønt det er at blive fejret.

Jeg er absolut værd at fejre – og har nydt at blive det de sidste år. Jeg ryster gerne op med ønskesedler, stiller op til at blive inviteret ud, og inviterer gerne resten af familien hjem, så de kan være med til at fejre mig.

Når jeg fejrer mig selv, giver jeg udtryk for, at jeg er vigtig og værdifuld. Både for mig selv og for andre. Der er også rigtig meget stolthed forbundet med det at fejre mig selv. Jeg er så pave-stolt over det, jeg har fået vendt mit liv til. Kort og godt! 🙂

Så min fødselsdag her den sidste dag i februar blev fejret over 3 dage – intet mindre 😉

[Læs mere…]