Blomkål er en af mine yndlings grøntsager, og jeg har efterhånden en del opskrifter her på bloggen med blomkål. Mosen er bare ikke landet før nu 😉
Jeg blev mindet på den, da jeg så “3 gode grøntsagsmos” hos Rav food 🙂 Kathe lever efter LCHF principperne, og er super kreativ. Så hvis du er nysgerrig på skønne erstatninger for kartofler, pasta, ris med mere, så kig forbi Rav Food 🙂
Du får min udgave af blomkålsmosen her, serveret med kyllingelår omviklet med bacon 🙂 Kylling, bacon og blomkål – perfekt kombination!
Ingredienser – 2 personer
1 blomkål – mit vejer ca. 400 gram
2 spsk. flødeost
1 potte persille
salt og friskkværnet peber
Del blomkålen i buketter og læg dem i en gryde med 1 cm. vand i bunden.
Læg låg på og bring det i kog.
Koger/damper under låg i 5-10 minutter til blomkålen er mør.
Hæld vandet fra. Sæt gryden tilbage på blusset, som du lige har slukket for 😉
Kom finthakket persille, flødeost, salt og peber i.
Giv mosen en hurtig tur med stavblenderen.
Jeg kan godt lide, at der er lidt struktur i mosen, men du kan lave den så fin eller grov, som du bedst kan lide.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.