Første familiemiddag i 2014.
Alle kunne komme, selv den ældste datter, der har gang i noget seriøst eksamenslæsning. Det var dejligt at få samlet alle.
Middagen i dag blev lasagne med salat til. Ikke min yndlingsret – langt fra – men alle andre i familien elsker det. Så der blev spist godt, og det er altid dejligt at lave mad til en familie, der elsker at spise det.
Desserten er så et kapitel for sig selv. Vi har fået banana split.
Jeg startede dagen i dag med at lave chokoladesovs og et par liter vanilleis, og det fejlede ikke noget. Smagsmæssigt var det en lækker dessert, men altså hvor jeg ikke fik det præsenteret ret fikst. Vindruerne på toppen af flødeskummet drattede af. De hakkede nødder og chokoladekuglerne ville heller ikke være, hvor jeg ville have dem, og chokoladesovsen blev meget uelegant droppet i en pøl… Jeg bestemte mig så for, at det kommer der i hvert fald ikke noget, der ligner opskrift på på bloggen, og heller ikke billede, men men… Der skal så et billede på alligevel, for sådan går det også i et køkken somme tider.
Som regel lykkes mine projekter rigtig godt, men ikke i dag. Så jeg går i tænkeboks, og leverer et bedre resultat en anden gang.
Det er rigtig spændende, om jeg er blevet farmor igen, næste gang vi ses. Det er snart lige op over, at Sophia skal være storesøster, det elskelige lille menneske, der gavmildt deler ud af sine sidste vindruer, selv kan tage tøj af og gerne lige tæller til 10… Hun er fantastisk <3
Hun tager også lige sin mors i-phone og finder en sang, hun gerne vil høre. Når hun har fået startet den, går hun lige over i fotoalbummet på telefonen og kigger billeder, mens hun hører musik! Det er for vildt. Jeg er sikker på, det barn har en mobil, inden hun starter i skole – hvilket forældrene absolut ikke tror. Så jeg venter spændt på, hvem der vinder det væddemål 🙂
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.