Jeg har modtaget “Foodfanatic – Thai” af Nadia Mathiasen fra Politikens Forlag. Nadia Mathiasen står også bag den populære blog www.foodfanatic.dk, hvor hun siden 2007 har delt ud af sine livretter fra alle verdenshjørner. Med sine thai-danske rødder og en stor kærlighed til Asiens spisekammer er bloggen ikke mindst kendt for de autentiske asiatiske opskrifter, der er gået i arv fra mor til datter.
Jeg har store forventninger til bogen. Råvarer, krydderier og tilberedningsmetoder er jo lidt anderledes, end det der er at finde i et almindeligt dansk køkken, og heldigvis for det da. Jeg er stor fan af de asiatiske krydderier. De giver mad så meget smag og fylde.