Jeg har modtaget “Børnenes Bagebog” af Katrine Klinken fra Politikens Forlag. Jeg har også fået to eksemplarer til en give away 🙂 Du får opskrifter på skønt bagværk for børn og nybegyndere i bogen, der er en opdateret udgave af kogebogsklassikeren.
For at deltage, skal du lægge en kommentar til opslaget på Facebook. Jeg vil gerne vide, hvad du bedst kan lide at lave med børnene i køkkenet. Hvis du ikke er på Facebook, har du mulighed for at deltage ved at lægge en kommentar til indlægget her.
Jeg trækker to vindere af bogen på onsdag den 26. august klokken 20.
####### Vindere af bøgerne blev Diana Hansen og Pia Therkelsen #######
Det her bliver en lidt anderledes bog-omtale, for det er jo lige før en god bagebog sælger sig selv, så nyd en række billeder af en glad pige, der bager boller og pynter dem alle smukt. Jeg håber, det kan inspirere og opmuntre til at tage børnene med i køkkenet.
To af mine børn er voksne, og har selv sat børn i verden, og teen-pigen, der bor hjemme, er ret ferm til at bage, så jeg lånte ældste-barnebarnet Sophia, der lige er blevet 4 år, til en bagedag i køkkenet. Jeg valgte, at vi skulle lave boller med glasur og krymmel. Opskriften er selvfølgelig i bogen 🙂 Dejen havde jeg lavet og sat til hævning, mens vi hentede Sophia i børnehaven 🙂 men resten har Sophia lavet under supervision 😉