I dag skulle der have været noget helt andet på bloggen, men vi sidder fast her i sommerhuset. Der har sneet en del i weekenden, og bilen kunne ikke komme op ad bakken til vejen, så vi måtte blive.
Ikke det værste sted at være strandet. Til morgen stod jeg op til dette syn. Smukt var det – og mega koldt 🙂 Handsker skal altså til at være en del af udstyret i fototasken.
Jeg har ikke min eksterne skærm med denne gang, og jeg er ikke så glad for at vælge billeder på den bærbare. Skærmen er bare for lille 😉 men jeg er nu ret sikker på, at det her billede er ok 🙂
Mine køkkenplaner – og dermed blogindlæg – for i dag, bliver så ikke som planlagt. Jeg har ikke blog-indlæg liggende på lager, for jeg kan ikke vente med at offentliggøre dem 😉 men jeg har løbende taget billeder af de smukke bær, der endte i min ny-indkøbte (ekstra) fryser hen over sommeren, så her kommer billeder af smukke bær, der dufter og smager af sommer 🙂