Sommer på glas 🙂 Rabarber er og bliver min store kærlighed i råvareverdenen 🙂
De her rabarber er hjembragt fra min yndlings rabarber-pusher i Jylland efter skønne weekender og ferier i sommerhus. Det er ikke de mest røde rabarber, men de smager skønt!
Syltetøjet smager dejligt på en nybagt bolle. Det ville også være lækkert i en lagkage… eller i pandekager… eller til is… eller…. 🙂
Rabarber, sukker og vanilje. Det er bare altid en god kombi – og så har det fået et lille skvæt appelsinsaft 🙂
Ingredienser – ca. 7 dl.
500 g. rabarber – mine er fra frost
300 g. rørsukker – kan erstattes af almindeligt sukker
1 vaniljestang
saft af ½ appelsin
¾ tsk. rød Melatin + 2 spsk. rørsukker
Skil vaniljekornene ad med lidt af sukkeret.
Kom rabarber, vaniljekorn, den tomme vaniljestang og sukkeret i en gryde.
Varm langsomt op og lad det småkoge i ca. 5 minutter.
Kom appelsinsaft i og smag syltetøjet til med evt. mere sukker.
Rør atamon sammen med de 2 spiseskefulde rørsukker, og drys det i syltetøjet under omrøring.
Småkoger under jævnlig omrøring i et par minutter.
Hæld syltetøjet på rengjorte og skoldede glas.
Syltetøjet køles ned og opbevares på køl.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.