Skøn aftensmad hos os i dag 🙂
Jeg er blevet inspireret af en opskrift i et blad. Søsteren min har jævnligt en stak blade med herover, og det er mega hyggeligt 🙂 I går brugte jeg eftermiddagen på blade og kaffe, og faldt over en opskrift, der minder om denne. Det er energitæt mad, og det er godt til mig for tiden 🙂
Jeg har brugt frisk pasta til retten. “Grønsagsbidder” fra Pastella, og de er altså ret lækre 🙂
Ingredienser – 2-3 personer
1 pk. bacon – 125 gram
1 løg
fintrevet skal af ½ citron
1½ dl. hvidvin
150 g. ærter
1½ dl. fløde
friskkværnet peber
225 g. frisk pasta – jeg har brugt “grøntsagsbidder” fra Pastella
Bacon steges sprødt i ovnen ved 200 grader almindelig ovn i ca. 15 minutter. Imens bringes vandet til pastaen ,i kog.
Løget hakkes fint og steges i lidt smør på panden til det er blødt og gyldent.
Bacon skæres i små stykker, og kommes på panden til løgene.
Tilsæt hvidvin og fintrevet citronskal og lad det koge ind i et par minutter.
Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Kom ærter og fløde i panden og lad det koge ind i 3-4 minutter ved god varme.
Krydr med friskkværnet peber og evt. også salt.
Vend den afdryppede pasta i og server med det samme – gerne med en gavmild mængde revet parmesan.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.