Bløde og lækre snegle, fyldt med lækker pesto og revet cheddarost. Et drys parmesan, inden de kommer i ovnen, giver en super sprød top 🙂
Sneglene er ikke voldsomt store. De passer fint som kuvertbrød til en salat, pastaret, suppe eller andet. De er også skønne i madpakken 🙂
Ingredienser – 24 mindre snegle
dej
25 g. gær
1 dl. lunt vand
100 g. yoghurt naturel
1 æg
½ dl. olivenolie
1 tsk. salt
150 g. rugmel
200 g. hvedemel
fyld
ca. 100 g. pesto
100 g. revet cheddar
drys
ca. 25 g. fintrevet parmesan
Kom alle ingredienser til dejen i røremaskinen.
Ælt dejen godt – gerne omkring 10 minutter – til en blød og klistret dej.
Hæver lunt og tildækket i 1 time.
Hæld dejen ud på et meldrysset bord. Jeg drysser med rugmel.
Rul dejen ud i et rektangel på ca. 60 x 40 cm.
Smør dejen med et tyndt lag pesto.
Drys med cheddarost.
Rul sammen på den lange led og skær i 24 stykker.
Læg stykkerne i en form på 25 x 35 cm. Du kan også bare lægge dem lidt tæt på en bageplade.
Efterhæver lunt og tildækket i 45 minutter.
Drys sneglene med fintrevet parmesan.
Bag sneglene i en 220 grader varm ovn ved almindelig ovn i ca. 15 minutter. Hvis du ikke sætter sneglene tæt, skal de kun bage i 12 minutter.
Køl sneglene af i formen på en rist.
Lisbeth skriver
Kan man erstatte yougurten til mælk eller vand?
Spisestuen skriver
Det ville være optimalt med et andet surmælksprodukt, men både mælk og vand kan bruges i stedet 🙂
Cookin Mum skriver
I must tell you how this recipe made me smile when I saw it in my inbox. I saw ” snails” and thought…oh no she is making snails. Then I read the recipe.
Oh I do hit the translate button sometimes, just in case I read it wrong. here is the last line
“Cool slugs in the tin on a wire rack.”
See how sometimes the translate feature can be completely wrong! slugs for heaven sake 🙂
Spisestuen skriver
Oh my… You made me laugh too 😀
Snails will not be in a recipe on this blog – ever! I promise you 🙂
Have a nice day 🙂
Susanne Kvist skriver
Oh yes, er helt overrumplet over denne lækre pestosnegl. Smager bare sååå godt
Vh Sanne
Pernille A skriver
Kan pesto sneglene fryses ? Jeg skal lave mange til en reception:-)
Mvh Pernille