Jeg må vel hellere komme i gang med lidt juleopskrifter her på bloggen, så her kommer den første i år 🙂
Knasende sprøde kranse med skøn smag af appelsin, pyntet med mørk chokolade. Det skulle jeg lige hilse og sige er godt! 🙂
Du kender måske orange-stængerne, man kan købe færdigproduceret. Hvis du godt kan lide dem, vil du elske kransene her 🙂
Jeg har taget min opskrift på vanillekranse. Undladt vanilje og mandler, og så har jeg kommet fintrevet appelsinskal i dejen. De kolde kager er pyntet med smeltet (tempereret) god mørk chokolade.
Jeg har på fornemmelsen, at det bliver en fast ting, der bages til jul her i familien 🙂
En af mine søde læsere, har formet dejen anderledes og med godt resultat.
Dejen lægges på køl ½ time. Formes derefter til en pølse, der lægges på køl nogle timer igen, til den er fast i det. Skæres i skiver og bages.
Ingredienser – 45-50 styk
175 g. rørsukker
200 g. stuetempereret smør
fintrevet skal af 1 appelsin – øko eller ubehandlet
1 æg
250 g. hvedemel
Kom rørsukker, smør og appelsinskal i en skål.
Og her må jeg lige reklamere lidt for mit Microplane rivejern. Det er intet mindre end fantastisk. Du får alt det orange af appelsinen med – intet af det bitre hvide.
Pisk et par minutter.
Kom ægget i og pisk dejen 1-2 minutter.
Kom melet i og pisk dejen sammen. Pisk kun lige til dejen er samlet.
Kom dejen i en sprøjtepose med en stjernetyl.
Klem lidt dej ned ad gangen, så er det nemt at sprøjte kransene ud.
Bages ved 180 grader almindelig ovn i 10-12 minutter.
Køler ned på rist.
De kolde småkager pyntes med smeltet/tempereret chokolade.
Mette skriver
🙂
EVA skriver
HEJ LENE
SKØNNE ORANGE KRANSE- MEN HVAD HAR JEG DA GJORT FORKERT. JEG HAR FULGT DIN OPSKRIFT, MEN DE BLEV HELT FLADE OG SÅ HULLET BLEV VÆK, SMAGER VAR RIGTIG GOD , MEN ET TRÆLS UDSEENDE. MVH EVA
Spisestuen skriver
Det er svært at sige, hvad der er gået galt for dig Eva 🙂
Måske du ikke har brugt præcis de samme ingredienser? Har du brugt “rigtig” smør? Eller dit æg har måske været meget stort, så dejen er blevet for tynd.
Men dejligt, at de smagte godt 🙂
Hilsen Lene
Nadia skriver
Vil man kunne lave den med alm. Sukker eller skal det være rørersukker ? De ser rigtig gode ud så de skal prøves 🙂
Spisestuen skriver
Det kan du sagtens 🙂 God fornøjelse med dem.
Hilsen Lene
Pia Christiansen skriver
Super dejlig blog og mange lækre opskrifter. Vil i dag prøve dine orange kranse 🙂
Spisestuen skriver
Det er dejligt at høre, at du er glad for bloggen <3
God fornøjelse med kransene 🙂
Hilsen Lene
Letten skriver
Jeg havde en rest citronskal som jeg puttede i dejen. Det er også godt 😉
Spisestuen skriver
Det lyder bestemt også dejligt 🙂
Glædelig jul til dig.
Hilsen Lene
maja skriver
Skal chokoladen tempereres? Har lige bagt dem og de smager rigtigt godt 🙂
Spisestuen skriver
Hvis du bruger ægte chokolade, skal den tempereres. Hvis det eks. er knapperne fra Odense til overtræk, er det ikke nødvendigt.
Glædelig jul til dig.
Hilsen Lene
Birgit Hansen skriver
God smag men jeg mangler sprødhed og de flød lidt ud
Jeg brugte 2 små æg
Spisestuen skriver
Hvis du nøjes med at komme 1 æg i, som der står i opskriften, skulle du gerne få masser af sprødhed. Mine bliver dejligt sprøde 🙂
Hilsen Lene
Anja skriver
Kan man bruge det appelsin pulver man kan købe fra DR oetker??