Denne her mørdej er virkelig skøn at arbejde med, og så smager den rigtig godt. Den er sød, men ikke så det hviner, og den smager dejligt af vanilje.
Jeg har lavet hindbærsyltetøj selv, og det er friskt og lækkert til hindbærsnitterne. Du kan sagtens købe en færdig syltetøj, hvis du ikke har lyst til at kaste dig over det selv.
Der er en almindelig glasur rørt af flormelis og vand på toppen. Her kunne jeg godt have haft lyst til at lege lidt med en glasur med hvid chokolade, men det bliver en anden gang, for hindbærsnitterne her var til mindste-barnebarnets dåb, og de skulle være helt almindelige, så det blev de 🙂 De var en del af et kagebord, så jeg lavede dem små. Man kan jo lave dem i den størrelse og facon, man har lyst til 😉
Bundene kan man bage i god tid og opbevare i kagedåse. Jeg bagte dem aftenen før, de skulle bruges. Hindbærsyltetøjet er noget fastere i konsistensen, end jeg normalt ville lave det, for så løber det ikke ud 😉
Ingredienser – 50 hindbærsnitter ca. 6 cm. i diameter (100 bunde)
mørdej
500 g. hvedemel
250 g. koldt smør
200 g. flormelis
1 polynesisk vaniljestang (gem den tomme stang til hindbærsyltetøjet)
2 æg
hindbærsyltetøj (fremgangsmåde nederst i indlægget)
450 g. hindbær
225 g. rørsukker -kan erstattes af almindeligt sukker
1 tom vaniljestang
1½ tsk. rød Melatin + 2 spsk. rørsukker
Kom mel og det kolde smør i foodprocessoren.
Kør til en smuldret masse. Tager få sekunder.
Kom blandingen op i en skål.
Skil vaniljekornene ad med lidt af flormelissen og kom det i sammen med resten af flormelissen. Bland sammen.
Pisk æggene let sammen og kom dem i.
Saml dejen hurtigt med hænderne. Den skal absolut ikke æltes, men kun lige samles.
Dæk dejen med film, og læg den på køl i 30-45 minutter.
Del dejen i to, og rul hver del ud på et meldrysset bord i en tykkelse på 2-3 mm.
Stik dejen ud med en udstikker på ca. 6 cm. i diameter.
Lægges på bageplade.
Bages i en 180 grader varm ovn ved almindelig ovn i 8-10 minutter.
Køler ned på rist.
Til syltetøjet kommes hindbær, rørsukker og den tomme vaniljestang i en gryde.
Småkoger uden låg til bærrene er møre og koger ud. Det tager 5-10 minutter.
Bland Melatin med sukker og drys i syltetøjet under omrøring.
Kog igennem et par minutter og hæld syltetøjet op i en skål til afkøling.
Den kolde syltetøj opbevares på køl.
Når hindbærsnitterne samles, kommes glasur og ønsket drys på den ene halvdel af bundene. De fleste af hindbærsnitterne blev pyntet med små lyseblå-fødder-krymmel.
Der kommes en klar syltetøj på den anden halvdel af bundene.
Så lægges de bare sammen til sidst.
Letten skriver
Ser som altid lækkert ud.
Har du prøvet at eksperimentere med at lave juleboller som man køber dem hos bageren??
Min mor og jeg er ikke helt enige i, hvordan bollen skal være.
Jeg mener den skal være Wienerbrøds agtig, og min mor mener det bare skal være en bolle med noget fyld. Kan ikke finde opskrift på lige netop den konsistens man får hos bageren.
Undskyld jeg spørger her, men du om nogen, burde vide lidt om det.
Kage guru 😉
Spisestuen skriver
Mange tak <3
Jeg må med skam erkende, at jeg meget sjældent har købt bagerbrød i mit snart lange liv, så jeg ved det faktisk ikke rigtigt, men jeg ved, hvordan jeg selv mener, en julebolle skal være 🙂
Jeg synes, den skal laves af en fed og sød bolledej og så med fyld, så jeg er nok mest på din mors side 😉
Jeg lavede en opskrift her på bloggen sidste år, og de er ret populære 🙂
http://spisestuen.dk/2014/12/juleboller/
Hilsen Lene
Letten skriver
Måske kan vi gå på kompromis, min mor og jeg. Dine ser lækre ud. Bagerens er nok mere “snasket”, men jeg vil da prøve din opskrift, inden jeg går igang med wiernerbagningen, tak.
Christina / TheBigMeowski skriver
Ih, hvor lækkert med hjemmelavet marmelade i. Det er da ren luksus 🙂 Jeg har også selv haft udstukket hindbærsnitter, dog til hjerter i anledning af kærestens forældres bryllupsdag, og det gør altså sådan nogle snitter ekstra fine med særlig facon 🙂
Spisestuen skriver
Mange tak Christina 🙂
Ja, det giver lidt ekstra i fine faconer, og hjemmelavet syltetøj gør dem lige lidt mere lækre 🙂
Helle Hollesen skriver
Hej Lene.
Jeg stikker også altid mine hindbærsnitter ud til runde kager. De rektangulære ser så almindelige og uopfindsomme ud. Og heldigvis er det ikke faconen, der afgør smagen!
M.V.H.
Helle
Sofia skriver
Hej
Hvor længe kan småkagerne/ bundene holde sig hvis man nu gerne vil have en nem snack hvis man fik gæster?
Kan man så lave en god omgang også bare samle dem når man skal bruge dem?
Lone Damgaard skriver
Jeg tillader mig at svare på
Lene’s vegne.
Hvis du kommer dem i en lufttæt beholder og opbevarer dem ved en ca 10-12 grader. Kan de sagtens klare 3 uger til en måned. Blot du har en god hygiejne, så
Sker der ikke noget. Står de for varmt, kan du ricikere at smørret i dem harsker, og så
Smager de jo så af harsk smør.
Hilsen Lone