Dip, dyp eller noget helt andet. Kært barn har mange navne 😉 men lækkert tilbehør til grøntsager eller stegt kød, er det helt bestemt 🙂
I går bestod min frokost af rå grøntsager med broccoli dyp til. Mega lækkert var det, men noget stærkt, så jeg kan anbefale dig at skrue lidt ned for mængden af hvidløg og chili i opskriften.
Der var friske grønne asparges, courgetter, bladselleri og kinaradise på min tallerken.
Ingredienser
1 broccoli hoved
1 fed hvidløg
1 chili – jeg har brugt jalapeno
100 g. flødeost
saft af ½ citron
salt og peber
Skær stokken fra broccolien, og kom hovederne i en gryde med vand.
Kog dem i 3-4 minutter.
Hæld vandet fra og kom broccoli hovederne i en skål.
Giv dem en tur med stavblenderen.
Hak hvidløg og chili fint. Det er måske her, man skal begrænse sig lidt. For den mængde her, giver noget pænt stærkt dyp 😉
Kom det i sammen med flødeosten.
Giv det en hurtig tur med stavblenderen.
Smag til med citronsaft, salt og peber.
Server lun eller kold.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.