Skøn snack her en søndag aften efter mega hyggelige fridage <3
Åh, jeg er en glad blogger – også i dag 😉 – for de er altså fantastiske! Varm smeltet ost med chili pakket ind i sprød panering. What’s not to like?!
Jeg har brugt mozzarella og en modnet cheddar. Du kan bruge den ost, du godt kan lide. Er sikker på, at en god Emmenthaler heller ikke ville være skidt at komme i.
Ikke mange billeder undervejs. Det er en af de opskrifter, der er blevet lidt til undervejs, men jeg har styr på, hvad der er kommet i 😉
Det er en af de gange, hvor man selv bliver smurt godt og grundigt ind i panering undervejs, og køkkenet ligner noget, der er løgn. Tænker, at ostekuglerne ville have det fint på køl, mens man lige rydder op i køkkenet, inden de kommer i frituren, men utålmodig var jeg! 😀
Ingredienser – 16 styk
ostekugler
75 g. revet modnet cheddar
125 g. revet mozzarella
1 tsk. fintrevet løg
3-4 spsk. hakkede syltede jalapenos
½ tsk. fint salt (groft kan ikke røres ud)
til panering
2 æg
rasp
hvedemel
Syltede jalapenos (chili) ser sådan ud. De er fundet på hylden med mexikanske ting i Netto 🙂
Bland alle ingredienser til ostekuglerne godt sammen.
Tril/tryk til kugler.
Tril kuglerne i hvedemel, så i sammenpisket æg og til sidst i rasp. Så får de lige en tur mere i æg og så i rasp igen. De dobbeltpaneres altså.
Puttes i frituren i 1½-2 minutter i en 170 grader varm olie. Hvis de får for lang tid, springer de og osten løber ud.
Lægges på fedtsugende papir.
Spises med det samme.
hej
De ser super lækre ud, men kan ikke lige se der står noget om chili i ingredienserne ?
Mvh Helle
Hej Helle 🙂
Jalapenos er chili. Jeg har lige sat et billede ind af glasset, jeg har brugt 🙂
Hilsen Lene
Den opskrift jeg har, skal de ingredienser smeltes sammen og sættes på frost , først efter rulning af kuglerne og igen efter panering også kan de opbevares på frost til man skal bruge dem og de lægges i olien frossen og skal have lidt mere tid end det du har skrevet, men de er rigtig gode….
De er også fine at fryse ned helt færdige og så efterfølgende varme i ovnen. Det gjorde vi med et par stykker, og de var også lækre.
Hilsen Lene
hejsa. Nogen ide om man fx kan trille dem her om eftermiddagen og så i frituren lige før de skal spises? 😉 Hilsen Jeannie
Det kan du sagtens 🙂 Så skal de bare i køleskab så længe.
Du kan også trille dem og komme på frost 🙂
Hilsen Lene
Super nice :)… Tak for hurtig respons og lækker side, go weekend 😉
Velbekomme 🙂 og i lige måde <3
Kan de steges i en alm gryde med olie?
Du kan sagtens bruge en almindelig gryde. Vælg en tykbundet en af slagsen. Der skal så meget olie i, så de bliver kogt i olien. De egner sig ikke til at stege 🙂
Hilsen Lene