Lige et lille pip her i ferien fra mig 🙂
Lige for tiden er jeg altså helt pjattet med wok-mad 🙂 med kylling og forskellige grøntsager – alt efter hvad der gemmer sig i køleskabets grøntsagsskuffe. Sovsen, i den hurtige udgave her, består af sød chilisovs, soja, appelsinsaft og honning.
Serveret med nudler, er det nem mad, der smager skønt 🙂
Ingredienser
500 g. kylling skåret i tern
1 løg
1 fed hvidløg
1 porre
3 gulerødder
1 fennikel
2 stængler bladselleri
1 rød peberfrugt
1½ dl. sød chilisovs
1 dl. soja
2-3 spsk. honning
saft af 2 appelsiner
1-2 tsk. maizena til jævning
Kyllingen skæres i tern og grøntsagerne skæres i små stykker. Jeg synes tynde skiver grøntsager er lækkert.
Kyllingen svitses sammen med løg.
Tilsæt sød chilisovs, soja, honning og appelsinsaft.
Simrer i 30 minutter under låg.
Tilsæt gulerødder og fennikel.
Simrer i 5 minutter under låg.
Tilsæt resten af grøntsagerne og lad simre 5 minutter under låg.
Jævnes med lidt maizena udrørt i koldt vand.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.