Jeg har lavet rabarbersaft sødet med sukker, og det går ikke til Teen på paleo, så jeg har forsøgt mig med at lave en rabarbersaft sødet med stevia, og det er lykkedes ret godt. Jeg har brugt flydende stevia med vaniljesmag.
Det er ikke en saft, der skal fortyndes med vand. Den er drikkeklar. Det er den nemmeste måde at dosere steviaen på. Det er en forholdsvis lille portion, men det er jo bare at gange op.
Den har kort holdbarhed, da den jo er uden sukker. Den opbevares i køleskab, og jeg tænker den kan holde sig i 3-4 dage.
Ingredienser – ca. 6 dl. saft
250 g. rabarber
½ l. vand
20-25 dråber stevia med vaniljesmag
Rabarber koges i vand under låg i 15-20 minutter.
Saften sies og den sødes med stevia. Kom ikke alle dråberne i på en gang, og smag til undervejs.
Køles ned og serveres kold – gerne med isterninger.
Opbevares på køl.



Tak for gode rabarberopskrifter, ikke mindst den steviasødedede saft.
Så på mandekogebogen opskrift på raberberfromage.
kokosboller ser interessante ud, man kan også bage med kokosmel i alm boller, ellers elsker jeg at bage boller med hele fennikelsfrø.
benedictes mas har en opskrift på Verdens Bedste rabarbertærte, roses meget i kommentarerne.
Desværre er jeg på resten af lovet lkjp kur ( lavt glykæskisk indeks) som rød tråd siden 2001 (spidskålsalater, masser af grøntsager, fisk og kød. Men gæster kan jo altid forkæles.
Mina Stone :Kærlighed olivenolie & citroner s 211 opskrift med olie i chokoladesmåkager, som børn kan li’ . Hun er på instagram med veganske muffins med blåbær og rabarber, der gik rent ind også hos ikke veganere, superlet at lave hun starter med 3 overmodne bananer, som hun maser med en kop.
Så stor Tak til dig for inspiration, hvem der havde en have og en stor fryser !!!