Ovenpå noget virkelig ringe mad til aften i går – hvis man kan kalde chokoladeæg og lakridsæg for mad – trængte jeg til noget frugt og grønt til morgen, så jeg har lavet en lækker juice. Kombinationen af ingefær, lime og mynte er himmelsk, og sammen med fennikel og æbler bliver det helt perfekt. Den kan også fint bruges som cocktail.
Ingredienser – ca. 3 dl. færdig juice
1 fennikel
2 æbler
1 lime
1 stykke ingefær
en god håndfuld mynte
Fennikel og æbler skylles. Lime og ingefær skrælles.
Det hele kommes gennem juiceren. Fordel mynten godt mellem de andre ting, så får man mest ud af den.
Serveres kold og gerne med isterninger.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.