Jeg har længe tænkt, at der mangler en opskrift på brunsviger her på bloggen.
Jeg har fundet min opskrift i gemmerne, og i dag skulle det være. Det er hyggeligt at lave den. Det dufter skønt i huset, når den er i ovnen, og så kender jeg nogle kageglade mennesker, der gerne vil spise den 🙂
Jeg har ændret en smule i min oprindelige opskrift. Nu lader jeg den efterhæve og hælder brunsvigerdejen over umiddelbart inden kagen kommer i ovnen. Jeg har lavet det om, fordi brunsvigerdejen tit endte i bunden af kagen. Nu falder den ikke så langt ned, og det kan jeg bedre lide.
Ingredienser dej
50 g. gær
2 dl. vand
100 g. blødt smør
2 æg
3 spsk. sukker
½ tsk. salt
500 g. hvedemel
Ingredienser top
250 g. smør
250 g. brun farin
4 spsk. sirup
2 tsk. kanel
Start med dejen.
Kom alle ingredienser i røremaskinen. Vand og gær først.
Æltes godt.
Det er en meget blød dej, der er noget klistret.
Hæver lunt og tildækket i ca. ½ time.
Til toppen smeltes smørret sammen med brun farin, sirup og kanel.
Hældes i en skål og køler af til lunken.
Gærdejen hældes i en form på 25 x 35 cm.
Lav fordybninger i dejen med fingrene. Dyp fingrene i lidt vand, hvis dejen hænger i.
Hæver lunt og tildækket i 30 minutter.
Brunsvigerdejen fordeles over kagen.
Bages ved 200 grader i ca. 20 minutter. I min ovn får den 20 minutter.
Afkøler i formen på en rist.
Vivi Nielsen skriver
Er det muligt at langtidshæve dejen når den er bredt ud i bagepladsen. Så man bare skal lave fordybninger og fylde fyldet på og bage den om morgenen?
Spisestuen skriver
Hvis jeg skulle koldhæve den, ville jeg gøre det med fyldet på. Så den er helt færdig og klar til ovnen.
Hilsen Lene
Tina skriver
Hejsa
Når du bager dine kager er det så på varmluft el normal varme mvh Tina