I dag har jeg ikke selv lavet mad. Jeg var inviteret ud at spise på Café Evald i Silkeborg. Det ligger lige ned til åen og der er så hyggeligt. Venligt og rart personale og så er maden bare super lækker.
Jeg bestilte også en virgin mojito, men den var jeg ikke helt så imponeret af. Jeg havde Sticks’n’Sushi i frisk erindring, og den er helt eminent, men hos Café Evald er det stadig en lækker alkoholfri drik.
Vi fik rigtig lækker tapas anrettet på flotte aflange tallerkner. De to anretninger var næsten ens. På den ene var yderligere en ret – crokete med kalvekød. Ellers var der røget laks med fennikel og gulerod. Ostecreme med hjemmelavede knækbrød, chorizo med rucola og oliven, og lækre spanske patata bravas med chilimayo.
Teenageren fik en Evald burger. Super lækker bøf i og med lækre grove pommes til. Den var pænt stor, men hun kom igennem, og her er billederne, der beviser det:
Til dessert var der pandekager med is. Virkelig lækkert med chokoladeis og hyldeblomstis. Jeg kunne så rigtig godt have tænkt mig en kop kaffe, men heller ikke her serveres koffeinfri kaffe. Det er en del restaurationer åbenbart enige om. Men resten var så lækkert, så pyt med det.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.