Lækkert tilbehør til eksempelvis kylling.
Sprød bund af hjertesalat med stegte fennikelskiver, græskarkerner, kapers og Manchego ost.
Uhh.. Det er lækkert. Den sur/søde blommeeddike passer perfekt til.
Lækker salat – også som et måltid i sig selv med lidt godt brød til måske.
Ingredienser til 2 personer
1 fennikel
olivenolie
1-2 spsk. balsamisk eddike. Jeg har brugt Meyers balsamisk blommeeddike.
2 spsk. græskarkerner
2-3 spsk. kapers
1 lille salathoved – jeg havde et hjertesalat
100 g. Manchego ost skåret i mindre stykker
Skær fennikel i skiver på 3-5 mm.
Steg dem i lidt olivenolie på panden sammen med græskarkerner i 1-2 min. på hver side.
Kom eddike på panden og kog det ind nogle få sekunder.
Læg salaten på et lille fad.
Læg fennikel, græskarkerner og kapers på.
Læg ost på til sidst.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.