Wok behøver ikke kun være med “lette” grønsager. Kål egner sig rigtig godt, og rosenkål er en af vores favoritter i wok. Og nu er der jo lækre friske rosenkål i forretningerne. Frosne rosenkål egner sig ikke så godt til wok. Jeg tror, det bliver for blødt.
Og så skal der helst også være en portion tilbage, der kan komme med Emma i skole i morgen.
Vermicelli nudler er helt tynde nudler lavet af brune ris, så de er glutenfrie. De smager skønt. Man kan bruge de nudler, man bedst kan lide.
Ingredienser (3-4 personer)
500 g. kylling i små tern
300 g. rosenkål – renset vægt tilbage af en pose med 500 gram.
400 g. blomkål – ca. ½ stort blomkålshoved
150 g. sugarsnaps
2-3 spsk. grøn karrypasta
2 spsk. mirin
2 spsk. shoy – eller tamari eller soja
150 vermicelli nudler
Rosenkål deles i kvarte, blomkål deles i små buketter og sugarsnaps skæres groft.
Varm lidt kokosolie op i wok’en og svits kyllingen i det.
Kom grøn karrypasta, mirin og shoy i.
Her et det så, at jeg lægger låg på wok’en og lader kyllingen stå og simre i 1 time. For jeg elsker “tør” kylling. De hopper de fleste nok over og fortsætter bare opskriften…
Kom rosenkål i og steg med i 10 minutter.
Kom nudlerne i en stor skål og overhæld dem med kogende vand.
Lad dem stå i 5 minutter.
Hæld dem op i en si og over i en skål med koldt vand.
Kom blomkål i og steg med i 5-10 minutter.
Kom sugarsnaps i og steg med i 2 minutter.
Dryp nudlerne af i en si og vend dem i retten. Varm godt igennem. Hvis retten bliver for tør tilsættes en smule vand.
Smag til med shoy.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.