I dag har vi fejret svigersønnens fødselsdag. Vi var inviteret til kl. 10 og der var lækkert morgenbord og kage 🙂
Lækre hjemmebagte boller og rundstykker. To styks lagkager. Den ene med banan/kagecreme/jordbærsyltetøj – den var god – og den anden med chokolade med chokolade på 🙂 Det er den på billedet. Den var altså lækker med lækker på. Lige noget for en chokoholic som mig.
Den består af kakaobunde lagt sammen med kakaoflødeskum, som er piskefløde og “varm kakaopulver i breve” pisket til skum. I lagene mellem bundene var der også rutebiler, og på toppen er der drysset hakket mørk chokolade – uhmm…
Datteren min havde bagt brunsviger og startede med at sige, at den var hun sur på. Det viser sig så, da hun og vi andre får smagt på den, at den er rigtig god. Lækker blød bund og karamelagtig top. Lækker, det var, hvad den var.
Og så var det bare en rigtig hyggelig fødselsdag. Fødselaren fik gode gaver – og pudsigt, at han lige havde fået købt både peber og salt til det kværn-sæt han fik i gave 😉
Ud over lækker mad og dejligt selskab er det altså bare dejligt, at der lige er en kande med kogt vand og forskellige te-breve, når jeg nu ikke drikker kaffe (i hvert fald ikke med koffein i). Det er altid dejligt at blive husket.
Og så kan jeg ikke lige lade være. Der blev budt på en øl og mange takker selvfølgelig ja tak. Jeg sidder så og glæder mig over, at jeg helst undværer det, og nyder min te. Intet trækker i mig. Jeg glæder mig over at være sat fri. Og den taknemmelighed er vigtig for mig at have med mig hver eneste dag.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.