Der er fødselsdag i familien i dag, så jeg har slået morgenmad og frokost sammen.
Og så synes jeg bare, at det er vigtigt at forkæle sig selv. Også med god mad, selv om man spiser alene. Så denne morgen har jeg fået samlet nogle af mine yndlingsretter. Smoothie, stenalder brød med ost og græsk yoghurt med blåbærsylt.
Ingredienser smoothie
1 rød grape – fileteret
ca. 100 g. ananas
1 spsk. rødbedekrystaller
ca. ½ dl. appelsinjuice
Jeg er ret vild med Pure’s appelsinjuice. Jeg drikker ikke meget juice, men den her drikker jeg en gang i mellem. Jeg køber de små flasker. En hel liter får jeg ikke drukket, så det ville være spild. Rødbedekrystallerne er jeg også blevet ret vild med. Sødmen fra rødbede passer perfekt til grape.
Et stykke stenalderbrød med ost.
En portion græsk yoghurt med blåbærsylt.
Og så den obligatoriske kop kaffe skal jeg bare have om morgenen. Jeg drikker kun kaffe uden koffein. Jeg har nok fået det koffein, jeg skal have i mit liv, men jeg elsker stadig smagen af kaffe, og synes nu også, at jeg bliver noget frisk af den kop koffeinfri kaffe, jeg drikker om morgenen 🙂
Så jeg er tanket op med god energi og klar til at fejre et dejligt lille menneske.
Hjertelig tillykke til Sophia, farmors lille guldklump <3
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.