Nu er min røde morgensmoothie blevet endnu mere rød. Jeg har tilføjet 1 spiseske rødbedekrystaller og det gør absolut ikke noget skidt for smagen – tværtimod. Den lidt søde rødbede passer perfekt til grape!
Rødbedekrystaller er koncentreret rødbede og opløses nemt i væske.
Jeg har fundet ud af, at min krop rigtig godt kan lide at starte dagen med en smoothie på grape. Så det gør jeg hver dag. Jeg har så læst om rødbedekrystaller på et tidspunkt, og man kan lige så godt putte noget sundt og godt i sin smoothie, når det ydermere smager fantastisk.
Så denne morgen smoothie består af:
1 pink grape skåret i fileter – og mast saften ud af resten
3 jordbærcubes
1 spsk. rødbedekrystaller
½ dl. vand eller juice
Blendes helt jævnt og nydes iskold.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.