Jeg har fået lov til at skrive dette indlæg på min mors blog.
Nytår for min far og jeg startede ud med, at vi deltog i Nytårsløbet. Et rigtigt hyggeligt løb med mange mennesker, hvor der bagefter er mulighed for et glas champagne og noget kransekage.
Sidst på eftermiddagen tog vi så ud til min bror Jesper, Stephanie og deres to piger, Sophia og Linea. Her havde Jesper været en del i køkkenet og det var ham der stod for aftenens menu, mens jeg havde taget dessert med.
Til forret fik vi hjemmelavet blinis med laks/rejer/rogn, creme fraiche og finthakket rødløg. Det smager bare godt. Mig, der i forvejen ikke er specielt begejstret for fisk, endte med at spise fire styks.
Efter forretten var vi alle sammen ude og skyde lidt krudt af. Et godt break inden der skulle mere mad ned i maven. Og så skulle der selvfølgelig tages billeder af de skønne nytårstøser.
Til hovedret var der en lækker oksemørbrad stegt på grillen, hasselbagt kartofler, bearnaisesovs, salat, flute, asparges med bacon og champignoner med hvidløgsost (kom ikke med på billedet).
Det er simpelthen noget af det mest lækre mad jeg har fået. Kødet super mørt og lækkert, kartofler perfekt stegte, og læg lige mærke til hvor fine de er skåret 😊 Der blev også spist godt til.
Efter hovedretten skulle der lige slås lidt mave. Jeg hyggede mig med pigerne, mens de andre hyggede ved spisebordet. De to piger er bare de sødeste. Når man bliver kaldt dronning, får lavet hår og får massage, så kan det da ikke blive bedre. Lidt efter var det igen tid til at skyde lidt krudt af. Jeg blev indenfor, for at gøre klar til noget dessert. Jeg havde lavet brownie med hjemmelavet vaniljeis, lækker og cremet. Noget pigerne havde set frem til hele dagen.
Ved midnat hoppede vi alle sammen ind i det nye år, og skulle selvfølgelig selv ud og kigge på det flotte fyrværkeri, og så lige selv skyde det sidste af. Jeg er ikke den store fan af fyrværkeri, så jeg fik lov til at låne min fars høretelefoner der er godt lydisolerende. Jeg havde taget kameraet med ud, for jeg skulle altså se, om jeg ikke kun få nogle billeder af fyrværkeriet. Det blev til nogle måske lidt specielle, men meget flotte billeder. Herunder er der et lille udpluk.
Ud på natten stod den på det sjoveste spil jeg har spillet. Mouthguard Challenge. Man får et mundstykke i munden der gør, at munden slet ikke kan lukkes, og man kan ikke snakke ordentligt. Spillet går ud på, at man skal gætte hvad hinanden siger med det stykke i munden. Der blev brugt en del timer på det, og der kom en masse gak og løjer ud af det.
Der er sket meget for os i 2018. Far har fået et nyt job, som han er rigtig glad for, jeg blev student og kom ind på mit drømmestudie, sygeplejerske, og så er der kommet en lille ny niece til verden, smukke Silke, som giver en masse glæde til hele familien.
2018 var også det første hele år uden min mor. Det kan mærkes hver dag, at hun ikke er her, og savnet er lige stort. Men nu kommer der et nyt år, med nye udfordringer, store som små. Jeg velkommer det og tager en dag ad gangen, og skal stadig huske at sige pyt engang imellem.
I ønskes alle et rigtig godt nytår.
Emma
Eva skriver
Rigtig godt nytår til jer alle , dejligt at se hvordan en familie står sammen og hygger sig I en svær situation. Sikke en lækker menu. Mange hilsner Eva Amstrup.
Lone skriver
❤️ Godt nyt år ❤️
Pia Christiansen skriver
Rigtig godt nytår til Jer alle sammen og dejligt at læse det går fremad med Jer og at I står sammen <3
Anne Marie skriver
Godt nytår til jer alle sammen. <3
Jeannette skriver
Godt nytår til jer alle.
Dejligt nyhedsbrev med flotte billeder af den lækre menu.
Håber, at høre lidt mere til jer i årets løb.
De bedste hilsner
Jeannette
Helle Hollesen skriver
Hi Emma.
Tak for din livsbekræftende beskrivelse af jeres julemenu. Den lyder, og den ser så fantastisk lækker ud.
Du og din familie ønskes et rigtig godt Nytår.
Håber at få flere livsbekræftende breve fra jer i løbet af året.
Det er godt med sådan et familiesammenhold. Det er guld værd.
Mange venlige hilsner,
Helle Hollesen
Karin skriver
Godt nytår og de bedste tanker herfra ♥️ Og en tak for at vi må blive ved at kigge med ♥️
nanna skriver
Ja tiden går og nu er det sommer 2019.
Jeg kikker tit på hjemmesiden .—Oooog sidder lige her i sommervarmen og fandt her en superlækker opskrift på ristede kikærter.Så køkkenet kalder:-)