Min sygdom har desværre taget en alvorlig drejning.
Efter lungebetændelse forårsaget af en slags svamp, er kroppen for svag til yderligere kemo-behandling.
Jeg har nu 2 metastaser i kraniet. Den ene trykker på syncenteret, og den giver mig nogle trælse synsforstyrrelser. Den anden trykker på den del af hjernen, der har med den motoriske del at gøre. Det har givet mig et par hænder, der lidt har deres eget liv, og jeg taber ting/rammer forkert på bl.a. mobilen.
Metastaser i hofter og lårben gør, at det kun er i kortere tid, jeg kan stå/sidde, før det bliver pinefuldt, så stående og siddende aktiviteter begrænses. P.t. er jeg indlagt på OUH, men håber på et symptomlindrende ophold på hospice i Odense eller Svendborg.
Min blog har været min store glæde. Den har givet mig noget meningsfuldt at stå op til og den har fyldt min dag (og mine nætter) med udvikling af opskrifter, når jeg lige fik en god idé.
Min fotointeresse fulgte med blogindlæggene, men mine elskede kameraer ligger i tasken – ubrugte. De er for tunge, og det er objektiverne også.
Til de sidste indlæg, jeg har lavet, har jeg brugt mobilen til billeder, og det er noget juks, men der var lige et par opskrifter, der skulle med.
Nu skal jeg prøve at finde noget andet at fylde mit liv med, og det kan godt blive svært, for de ting, jeg elsker at lave, kræver en hvis mængde muskel- og knoglekraft, men noget må jeg hitte på.
Vi har købt en handikapbus, så jeg håber også på ture ud og se noget.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men jeg besvarer dem ikke.
Bloggen med alle indlæg bliver stående i den store sky, og jeg håber, at den stadig er til glæde og inspiration.
Tusinde tak, fordi du har læst med. Jeg er glad og taknemmelig for alle, der har brugt tid på at følge med på bloggen.
Bente skriver
Det gør mig ondt, at høre. Jeg sender positive tanker afsted i din retning i håb om færre smerter og flere kræfter. Jeg nyder mange af dine opskrifter.
Mange kærlige hilsner Bente
Lone skriver
Tusinde tak for dine mange lækre opskrifter Det skærer mig dybt i hjertet at læse dit indlæg og jeg håber det bedste for dig – og din familie – uanset hvor du ender ❤️
Christina / TheBigMeowski skriver
Det gør mig frygteligt ondt at læse, Lene Jeg håber for dig, at du kan få det hospiceophold, du ønsker dig, og det må gøre dig godt.
Mange tanker herfra til dig og dine kære (skønne billeder af jeres smukke datter).
Kram
Christina
Andreas Stephanou skriver
Smuk tekst! Tak, og tillykke med datteren 🙂
Rikke Broberg skriver
Det er jeg meget ked af at høre – men din blok er fantastisk og den vil jeg fortsat søge lækre opskrifter på.
Tak for alle de lækre ting du har delt med os.
Mvh. Rikke Broberg
Lise Broch skriver
Hvor er jeg dog ked af at læse om din sygdom, du er fantastisk og jeg har haft stor glæde af dine opslag <3
Ønsker dig det bedste …
… og stort tillykke til datteren og svigersønnen 🙂
Krammer til dig !
Helle Jensen skriver
Det er jeg ked af at høre, jeg har nydt og nyder stadig stor glæde af din blog og dine mange gode opskrifter.
Jeg håber og ønsker alt det bedste for dig.
Mvh. Helle Jensen
Henriette Holst skriver
Hej Lene. Det er jeg ked af at høre. Håber du må få et godt ophold på hospice. Jeg har brugt mange af dine opskrifter med stor glæde.
Ønsker dig og din familie alt godt og tillykke med din kønne datter.
Dorte Silleborg skriver
Alle gode tanker går i din retning. Hvor kan livet været uretfærdigt.
Grethe skriver
❤️❤️
Piskeriset skriver
Tak for inspirationen. Jeg ønsker det bedste for dig.
Lizanaia skriver
Kære Lene
Jeg ønsker dig alt det bedste jeg kan komme i tanke om – du er en tapper og beundringsværdig kvinde
Tillykke med jeres smukke datter, så glædelig en begivenhed midt i alt det andet. Hun ligner en smuk og mild naturens datter
Kærlige tanker Lizanaia
Lene Madsen skriver
Hvor gør det mig forfærdelig ondt at høre.
Mit hjerte græder for dig
Ønsker dig alt det positive jeg kan.
Varme tanker og kram til dig.
Knus fra Lene
Merete Nielsen skriver
Tak for en dejlig blok, den vil forsat blive brugt. Ønsker alt det bedste til dig. Fyld livet med det du orker & gør dig glad
Tove skriver
Tak for alle de mange gode opskrifter og billeder, Lene!
❤️
Susanne Helweg-Mikkelsen skriver
Det gør mig så frygteligt ondt for dig og din dejlige familie Lene.
Tillykke med din smukke datter.
De varmeste tanker og inderligste håb
fra Sanne med familie
Jeanne jønsson skriver
Kære dig, tak for den fantastiske blog du har lavet til stor glæde for mig og mange andre. Det er den eneste blog, jeg vender tilbage til igen og igen. Jeg er utrolig ked af at din sygdom er forværret og jeg sender dig og din familie mange positive og varme tanker.
Meike skriver
Mange tanker fra mig of min familie. Vi nyder at lave mad og bage efter dine opskrifter, og det gør ondt at læse at du ikke har det godt. Alt det bedste fra os.
Lene Kusk skriver
Først stort tillykke med din datter – så smuk hun var.
Hvor er jeg ked af at høre du er så syg – mange varme tanker til dig og 1000 tak for den bedste og flotteste blog. Dejligt jeg stadig kan finde opskrifter og inspiration her.
Mvh Lene Kusk
Bettina Andersen skriver
Jeg blev meget berørt af dit indlæg i dag, jeg kender dig ikke, men føler alligevel at det gør jeg lidt ved at have fulgt din blog. Jeg ønsker alt det bedste for både dig og din familie, jeg har selv haft kræft meget tæt på mange gange og ved at det er svært også som pårørende. Tak for din skønne blog med masser af inspiration, og tak fordi vi stadig må snuse rundt i den.
Kærlige tanker fra
Bettina
Sabine skriver
Lene <3 mit hjerte græder for og med dig … ønsker dig og dine kære al mulig styrke <3 Tillykke med din datter, jeg fornemmer du er omgivet af en skøn, varm og kærlig familie – dit guld <3 TAK for dine skønne opskrifter – der går ikke en uge hvor jeg ikke er inde og finde inspiration. Pas på dig <3
Vibeke skriver
Positive tanker til dig
Pernille Olivia Jørgensen skriver
Tusind tusind gange tillykke med datteren, hvor er hun smuk 🙂
Jeg er virkelig ked at at høre, at du har fået det dårligere. Den ukuelige optimist jeg er, kræver dog at det vender på et tidspunkt og jeg håber ikke realisten i mig, får lov at bestemme 😉
Jeg har fundet så megen inspiration og lyst til at bage og lave mad, efter jeg er stødt på din side og jeg er glad for at du ikke sletter den. Jeg vender tit tilbage, og klikker rundet imellem siderne, som i en god gammel velkendt bog.
Mange tusinde tanker til dig og håbet om alt godt, fra Pernille
Trine Lesemann Amstrup skriver
De varmeste tanker til dig og din familie.
Helle Hollesen skriver
Kære Lene.
Jeg havde gået og håbet, at intet nyt var godt nyt, som man siger. Så da jeg så, at der var en mail fra dig, blev jeg rigtig glad, indtil jeg så headeren.
Desværre skulle det ikke være tilfældet! Jeg er frygtelig ked af at erfare, at det desværre går den forkerte vej for tiden Jeg har ofte tænkt på dig og din familie. For din sygdom påvirker jo hele familien. Og det vil jeg fortsat komme til at gøre, da jeg ofte bruger dine gode, dejlige og meget inspirerende opskrifter.
Jeg håber, opholdet på hospice vil give dig fornyet energi. Du er jo sådan en pige med en stærk vilje samt optimisme. Så jeg vil ønske dig og din familie alt mulig godt i tiden, der kommer.
Hvor var det dog dejligt at se din kønne datter i sit flotte skrud og med en stolt fader ved sin side. Et stort Til Lykke til hende og gemalen. Det er da en solstråle i blandt alt det dunkle!
P.S. Jeg har selv en datter bosiddende i England, som skal giftes derovre til november.
Hav det nu rigtig godt- Lene.
Mange positive tanker samt knus
fra,
Helle Hollesen
Mette skriver
Det gør mig virkelig ondt at høre at din sygdom er forværret og at du ikke kan lave det du elsker mere. Jeg vil gerne lade dig vide at jeg virkelig er glad for din blog og for dine opskrifter. Jeg vender tilbage til dem igen og igen – og bliver lykkelig hvis en af dine opskrifter dukker op når jeg søger efter bestemte ting, for jeg ved at hvis jeg bager efter dine anvisninger bliver det ALTID godt. Tusind tak for at dele ud af din viden <3 <3 <3
Mette
Ann-Katrine skriver
Hvor trist, er virkelig ked af at høre at det er der du er nu – det bedste vil være den plads på hospice, så det krydser jeg fingre for. Jeg vil sige dig tusind tak for din blog, jeg har en lille håndfuld jeg altid søger inspiration hos og din er en af dem jeg også henviser familie og venner til.
Alt det bedste og tillykke med brylluppet, hun er meget smuk
Lene Pedersen skriver
Dine opskrifter er fantastiske, og jeg vil bruge dem fremover. Fødselsdags bollerne er et stort hit.
Lotte skriver
Det gør mig så ondt at høre. Efter at have fulgt din blok gennem længere tid, føler jeg næsten, at jeg kender dig lidt.
Tak for inspiration og din store generøsitet❤️❤️
Pia Christiansen skriver
Kære Lene.
Hvor gør det ondt og læse at det går dig så skidt, men håber du vil få en rigtig godt ophold, så du kan få redskaber til og takle alle smerterne.. Ønsker dig det bedste og sender dig alt den gode energi jeg kan til dig..
Jeg elsker og bruge dine fantastiske dejlige opskrifter, de er og bliver altid så lækre 🙂
Mvh Pia Christiansen
Susanne Smith Schytte skriver
Kæreste Lene
Jeg ønsker dig det bedste fremover .
Tillykke med datteren , hvor er hun smuk.
Kærlig hilsen
Susanne Smith Schytte
Ria Christensen skriver
Kære Lene.
Jeg har i dag bagt kanelkrans med marcipan og æble. Hold nu op hvor er den lækker.
Tusind tak for en god opskrift.
Knus Ria.
Tina Carlsen skriver
Det gør mig frygtelig ondt at læse, jeg sender dig alle de varme og positive tanker jeg overhovedet kan, og ønsker dig alt det bedste.
1000 Tak for mange lækre og skønne opskrifter, alle dine gode ideer har givet mig modet til at begynde og bage, og jeg vil bestemt bruge dine opskrifter fremover.
De kærligste hilsner
Tina Carlsen
Anna skriver
Mange gode tanker til dig og tak for de lækre opskrifter
Anne Kjær skriver
Kære Lene.
Det er jeg virkelig ked af at høre. Jeg har brugt og nydt mange af dine opskrifter. Særligt din chokoladekage opskrift er en “klassiker” her hjemme. Tak for alle opskrifterne og for at dele din mad glæde og inspirere os alle til at eksperimentere i køkkenet.
Jeg håber på det bedste for dig.
anne
Mariane Buchhave skriver
Tanker til dig for at vi har kunnet være der med et fantastisk kvinde med overskud i de af livet svære tider du har gået igennem, super blog med livs bekræftigelse og inspiration til os ude i Danmark, dejlig forståelig måde at sætte det op på.
Giver de bedste tanker til dig og dine.
Kærlig hilsen
Mariane
Doris Borg Vedel skriver
Jeg har mange gange gået i mit køkken og tænkt på, hvordan det mon går dig. Er ikke på maillisten, men bruger din side efter behov. I dag skulle jeg bruge en opskrift og går ind på spisestuen.dk, hvor jeg læser den triste besked om at du har været nødt til at indstille udgivelser af flere nye opskrifter. Det er ganske forståeligt med din sygdomshistorie. Men allermest trist er at du ikke er rask.
Jeg har været meget glad for dine inspirerende opskrifter, som er ledsaget af flotte billeder. Har mange gange tænkt, at det var fantastisk at du kunne fotografere så flot. Det er jo ikke en selvfølge med et godt fotoresultat, for jeg er også selv fotointeresseret, men får slet ikke de samme flotte resultater som du.
Tillykke med din datters bryllup. Du har en god familie, ser det ud til.
Du ønskes det bedst mulige med dit sygdomsforløb. Jeg håber på mirakler for dig.
Tak for at du stadig giver mulighed for at anvende opskrifter på siden.
De hjerteligste hilsner og varme tanker til en sej kvinde fra Doris
Doina Skinnerup skriver
Kære Lene.
Jeg er så ked af at høre om din sej kamp mod den grusom sygdom. Jeg ønsker dig alt det bedste. Jeg faldt helt tilfældig over din blog for nogle år siden, og siden da er den brugt flittig. Chokoladekagen bliver flittig brugt herhjem og din hindbærmousse har været inspiration til flere eksperimenter.
Tusinde tanke til dig fra Doina
Alma skriver
Ej.. Pyha. Jeg sad og ledte efter en opskrift og faldt over denne side. Og blev helt fornøjet da jeg fik kigget flere igennem.
Og finder så ud af at kræft har hapset endnu et menneske.
Masser af tanker til jer efterladte, selvom det nu er nogle år siden.
Og til Lene, hvor du end er, tak for di
Britt skriver
Tusind tak for at I holder siden åben – den er stadig til stor nytte og ikke mindst inspiration 🙂