Jeg tror, at nogen her i familien bliver glade lidt senere 😉
Kanelkagen har fået en smule kakao, og så er der en skøn karamel-chokoladeglasur på toppen, der er lavet på en god mælkechokolade. Det er ikke nogen dårlig kombination 😉
Opskriften er til en form på 20 x 30 cm. Hvis du skal lave kage til mange, og vil bruge ovnens bradepande, skal du gange opskriften med 3.
Her har jeg skåret et stykke af kagen, lige efter glasuren er kommet på. Når glasuren køler ned, sætter den sig; men det kunne jeg ikke vente på 😉
Ingredienser – 1 kage i en form på 20 x 30 cm.
kagen
150 g. smør
250 g. hvedemel
2½ tsk. bagepulver
1 spsk. kanel
2 spsk. kakao
2 æg
150 g. sukker
korn af 1 vaniljestang
1½ dl. mælk
karamel-chokoladeglasur
1 dl. piskefløde
50 g. brun farin
50 g. smør
100 g. mælkechokolade – jeg har brugt Valrhona Jivara
Smelt smørret.
Bland mel med bagepulver, kanel og kakao og mål mælken af.
Kom æg, sukker og vaniljekorn i en skål, og pisk det i ca. 5 minutter.
Kom melblandingen og det smeltede smør i, og pisk det sammen på lav hastighed. Pisk kun til dejen er ensartet.
Rør mælken i.
Kør en dejskraber rundt i skålen, så der ikke sidder noget tilbage i bunden eller op ad siderne.
Hæld dejen i en form på 20 x 30 cm. beklædt med bagepapir.
Bages i en 180 grader varm ovn ved almindelig ovn i ca. 30 minutter. Når der ikke hænger dej på en tandstik, du stikker i kagen, er den bagt.
Køl kagen af i formen på en rist.
Til glasuren kommes fløde, brun farin og smør i en gryde.
Lad det koge ind i 4-5 minutter under jævnlig omrøring.
Tag gryden fra varmen og rør chokoladen i.
Fordel glasuren over den kolde kage.
Mette bunch skriver
Når du skriver fløde til glasur mener du piske eller kaffe fløde?
Bh Mette
Spisestuen skriver
Det er piskefløde 🙂 Det må jeg hellere lige få tilføjet i opskriften.
Hilsen Lene
Merete skriver
Har du prøvet at bytte piskefløden ud med mælk istedet for
Spisestuen skriver
Nej, det har jeg ikke prøvet.
Irene skriver
Jeg har kun vaniljepulver kan det gå an og hvor meget skal jeg bruge af det? Hilsen irene
Spisestuen skriver
Hej Irene.
Det kan det bestemt. Jeg ville bruge en halv teske.
Hilsen Lene
Ingelise skriver
Jeg er normalt ikke så glad for mælkechokolade. Ville det gå an med mørk chokolade? Kan du foreslå et alternativ til Vahlrhona chokoladen, noget man kan købe i en almindelig dagligvarebutik.