Min foretrukne måde at tilberede laks på, er i ovnen. I dag har jeg krydret den med lidt sennep, purløg og peberrod, og det smager rigtig godt til laks – fint og mildt 🙂
Jeg serverede laksen med broccolimos og majskolber. Det kunne måske lyde som en spøjs sammensætning, men det passede fint i farverne, og det smagte rigtig godt sammen 🙂
Vi har en rest laks tilbage, og den skal på rugbrød til frokost i morgen. Det er jeg helt pjattet med 🙂
Lige kommet ud af ovnen. Jeg skærer skiver af laksen, og lister skindet af ved samme lejlighed 🙂
Ingredienser 3-4 personer
1 lakseside på 700 gram
25 g. blødt smør
1 tsk. sennep
2 spsk. finthakket/klippet purløg
2 spsk. revet peberrod
salt og friskkværnet peber
Hak peberroden lidt ekstra, så der ikke er store stykker i.
Rør smør med sennep, purløg og peberrod.
Smør blandingen på laksesiden, og drys med salt og friskkværnet peber.
Steges ved 220 grader almindelig ovn i ca. 25 minutter.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.