Mandlerne afskalles og ristes i ovnen først. Det giver en skøn smag!
Dadler, mandler og ahornsirup køres i foodprocessor. Trilles til kugler, der rulles en tur i grofthakkede tørrede tranebær. Helt enkelt og mega lækkert! 🙂 Brug dem som er alternativ til kage, som snack eller et hyggeligt indslag i madpakken til både små og store.
Du kan komme lidt vanilje, kanel eller kakao i massen. Hvis du ikke har tålmodighed til at trille kuglerne i de hakkede tranebær, kan du bare putte dem i massen til sidst sammen med ahornsirup.
Mandlerne køber jeg – sammen med alle andre nødder – hos Nøddebazaren.dk. Økologiske og skønne nødder 🙂
Ingredienser – 13 styk
150 g. mandler
150 g. dadler
2 spsk. ahornsirup
25 g. grofthakkede tørrede tranebær til at trille i.
Mandlerne kommes i en lille gryde med 2½ dl. vand.
Bringes i kog og koger i 10 sekunder.
Hæld mandlerne og kogevandet i en skål.
Når du kan røre ved mandlerne, smuttes de og lægges på en bageplade.
Sæt dem ovnen ved 180 grader almindelig ovn i ca. 10 minutter, til de er gyldne.
Kom dadler og de ristede mandler i foodprocessoren, og kør det, til er hakket fint. Det tager kun omkring 1 minut – max.
Kom ahornsirup i, og kør lidt længere tid, til massen samler sig.
Tril massen til 13 kugler.
Tril dem en tur i de grofthakkede tranebær.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.