Jeg fik en stak blade med hjem efter besøg hos min tvilling i weekenden, og her har jeg fundet inspiration til den her skønne sandwich. Der er god inspiration at hente i ugeblade, og så er det bare hyggeligt med sådan en stak blade 🙂
Jeg elsker karse, og det smager skønt i cremen med en god mayo og græsk yoghurt. Her er det brugt som spread i en sandwich, men det ville også være skønt som dyp til rå eller stegte grøntsager 🙂
Brødet er det skønne Sandwichbrød af Manitoba mel, som jeg bagte i går. Stadig saftigt og lækkert i dag 🙂
Ingredienser – 4 sandwich
8 skiver sandwichbrød
4 salatblade
2 avocado
8 skiver parmaskinke
karsecreme
toppen af 1 lille bakke karse
50 g. god mayo – jeg bruger Hellmann’s
75 g. græsk yoghurt – eller creme fraiche
½ tsk. sennep
1 tsk. citronsaft
salt og friskkværnet peber
Rør alle ingredienser sammen til cremen, og smag til med salt og peber.
Brug til hver sandwich: 2 skiver brød, karsecreme, 1 salatblad, ½ avocado i skiver, 2 skiver parmaskinke og karsecreme.
Læg en skive brød på toppen, og skær sandwichen over i to dele.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.