Manitoba mel er mel med super god bageevne. Det har et højt glutenindhold, og giver et lækkert og luftigt bagværk med en skøn krumme.
Jeg har brugt en øko stenmalet manitoba mel, og det har har en skøn smag. Jeg har fundet det på spothylden i Netto for få måneder siden.
Ingredienser – 12 store boller
25 g. gær
½ l. lunt vand
1½ tsk. salt
3 spsk. ahornsirup
2 spsk. olivenolie
700 g. fint manitoba mel
Kom alle ingredienser til dejen i røremaskinen, og ælt dejen i 5-10 minutter. Det er en blød og klistret dej.
Lad dejen hæve lunt og tildækket i 1 time.
Tag dejen ud på et meldrysset bord, og del den i 12 stykker.
Formes til boller, og lægges i en form på 25 x 35 cm. beklædt med bagepapir.
Dæk formen med husholdningsfilm og sæt den i køleskabet natten over (8-10 timer).
Tænd ovnen på 250 grader almindelig ovn og tag bollerne ud af køleskabet og lad dem stå på køkkenbordet imens ovnen varmer op.
Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med ønsket topping. Jeg har drysset mine med blå birkes, sesam frø og græskar kerner.
Sæt bollerne i en 250 grader varm ovn ved almindelig ovn i 5 minutter. Herefter sænkes varmen til 225 grader og bollerne bages i ca. 13 minutter mere.
Løft bollerne op af formen og lad dem køle af på en rist.
Helle Hollesen skriver
Hej Lene.
De boller ser godt nok lækre ud. De skal prøves her til weekenden. Krummen ser fantestisk ud. Det kan være, at de skal være en form for alternative hvedeknopper!Nu får ve se.
Hav en rigtig dejlig weekend. Hvor er det rart, at du atter har mod på at være kreativ i køkkenet. Tak!
M.VH. og knus,
Helle Hollesen
Gitta Nielsen skriver
De blev bare gode