Der er gået nogle uger siden mit sidste indlæg, og jeg har fået den endelige diagnose og er startet behandling.
Det var på brystkirurgisk afdeling, jeg fik at vide, at knuden skulle skrumpes først, og så skulle brystet opereres væk senere. Jeg blev sendt til yderligere undersøgelser for at undersøge, om kræften havde spredt sig. Ved møde på kræftafdelingen for 4 uger siden, fik jeg at vide, at det har spredt sig til knoglerne, og at jeg ikke bliver rask. Det giver så heller ingen mening at fjerne brystet. Behandlingen hedder nu antihormonbehandling, som jeg er startet på for 4 uger siden. Jeg får også knogleopbyggende medicin og en del smertestillende medicin.
Ved møde på kræftafdelingen for 4 uger siden, var jeg i en noget ringe forfatning, og havde været det i nogle uger/få måneder. Mit “trælse” skrog, som jeg har pebet lidt over siden december, er metastaser i knoglerne, og det har været smertefuldt. De sidste uger op til min første mammografi i midten af marts var jeg også generelt utilpas, træt og forvirret i mit hoved. Jeg fik så bundet det hele sammen i én diagnose, og pludselig gav det mening, når det hele skyldtes én ting.
Om en måneds tid skal jeg på kræftafdelingen og høre om behandlingen virker, som den skal. Jeg tror på det. Mit generelle velbefindende er bedre, og vi har fundet gode rutiner, så vi alle kommer bedst muligt igennem dagene. Lige nu holder jeg meget af at kunne komme i bad igen. Jeg klippede mit lange hår af for nogle uger siden. Eller rettere… chefen fik en trimmer i hånden og klippede det hele af. Med 1 cm. hår på hovedet er det nemt og hurtigt at få vasket. Det er en perfekt løsning, og når der går lidt tid, kan frisøren få lov at lave en fin korthårsfrisure.
Chefen har købt en elevationsseng (noget bedre end sofaen), der står i stuen og tv’et er flyttet, så det passer perfekt i højden. Jeg hører lydbøger. Det har jeg ikke prøvet før, men det fungerer rigtig godt. Jeg sidder også op i kortere perioder i løbet af dagen, og her i eftermiddag har jeg siddet i solen på terrassen og drukket kaffe.
Det har været et hård forløb. Hårdt at være så fysisk dårlig, samtidig med at skulle til de mange undersøgelser på sygehuset, og så er det bare svært at håndtere, når man ikke ved præcist, hvor alvorligt det hele er. Men nu er jeg i behandling, og jeg glæder mig over de små fremskridt, der er. Jeg har også fået en kørestol, så vi kan komme lidt ud, når jeg kan sidde op i længere tid. På sigt skulle jeg jo gerne få det godt, og jeg skal leve med min kræftsygdom som en kronisk sygdom. Jeg satser på at være her mange år endnu. Jeg skal i køkkenet igen og bage lødige kager til chefen, der lige nu må leve af købe-kager 😉 og jeg skal forkæle og nusse mine børnebørn længe endnu.
Jeg tager én dag ad gangen, og tænker ikke længere frem, for så begynder det at rode i mit hoved, men én ting har jeg dog i hovedet, for min store datter skal giftes næste sommer, og der skal købes brudekjole til efteråret, så der bliver jeg nødt til at være ovenpå igen!
Til slut vil jeg gerne sende en kærlig tanke til det personale, jeg indtil nu har mødt på OUH. Alle er simpelthen så søde og meget hjælpsomme og kompetente. Jeg er kun blevet mødt med venlighed, og det er jeg meget taknemmelig for.
Pernille Olivia Jørgensen skriver
Kæreste kære Lene.
Jeg har sendt dig mange positive tanker og kram i de sidste par måneder, så derfor er det rigtig dejligt at høre fra dig. Jeg har tit været forbi dine opskrifter og nydt alle de dejligt ting du har delt med os andre, og håbet på at du snart kom tilbage 🙂
Jeg er så glad for at læse dit indlæg, da det virker positivt på mig og jeg håber også du kan bevare denne optimisme. For selvfølgelig!! skal du da være her i lang tid endnu!! Så tag lige og spark røv til den skide kræftsygdom og se, hvor dejligt livet er. Du har flere gange vist, at du er gjort af noget HELT særligt og vist at du kan klare de sejeste udfordringer. Denne udfordring skal du også nok klare! Jeg kender dig ikke personligt, men for mig er du en helt speciel og pokkers sej kvinde!! Du er en inspiration for mange og for mig! Så pas godt på dig selv og nyd livet med familien og børnebørnene. Måske har du også lige en bryllupskage til datteren du kan vise os 😉
De kærligste tanker fra
Pernille
Tina Andreasen skriver
Lene min kære ven <3
Bliver glad over at læse dine positive "tanker / indstilling til behandling" Selvom det med garanti er hårdt for især… dig <3 men, også for din familie. Jeg tror på!! at du kan nyde dine fantastiske børn, børnebørn & chefen i mange år – Troen på det, er vigtig <3 Jeg tror også på – at vi kan mødes irl med dem vi har kær <3 Til hygge & go' mad 😉 Du er så meget i mine tanker skønne Q <3 KNUS
Tanja skriver
Hvor gør det mig ondt at hører .. Jeg har selv en tæt veninde og min moster er selv meget syg af kræft.. Jeg syntes det er utroligt flot og stærkt af dig .. At du har overskud til at fortælle din rørende historie.. Jeg vil ønske dig en rigtig god bering..sender dig gode og varme tanker gennem den procces du er igennem ..mvh tanja
Helle Holle sen skriver
Kære Lene.
Hvor er det dejligt at høre nyt fta dig. jeg har ofte tænkt på dig og egentlig ønsket at vide, hvordan du går og har det. Jeg er så udmærket klar over, at det er en ordentlig omgang, du skal igennem, hvilket er blevet mig bekræftet i din nye opdatering. Det var virkelig dejligt at høre et livstegn fra dig. Jeg glæder mig over, at du har et stort fightergen, der bare siger spar to, for det vil helt bestemt hjælpe dig igennem den til tider svære og trælse tid. Som jeg skrev i min sidste mail, er det nemlig meget vigtigt at have et optimistisk syn på livet trods alle genvordighederne. Pøj pøj med de forestående behandlinger. Håber at høre fra dig igen om ikke før så siden. Du har en fantastisk familie og vennekreds, der støtter dig i tykt og i tyndt. Du skal nok komme stærkere ud på den anden side. Ingen tvivl om det. Du har allerede vist tegn derpå, når du allerede nu længes efter at komme i gang med at bage igen.
Du og din familie ønske alt godt fremover.
Mange kærlige hilsner,
Helle Hollesen
Dorte skriver
Hvor er du sej. Et helt gennem positivt menneske. Ja, man skal tro på det…..har selv været igennem en brystkræft – slet ikke noget, der kan sammenlignes med din situation, da mit blev opdaget i tide. Men klog beslutning mht håret. Jeg gjorde det samme – af med det – ikke gemme sig, vise, hvordan det står til. Det havde jeg det godt med…..havde aldrig troet det. Men det føltes rigtigt. Håber det bedste for dig og dine.
Rikke Hansen skriver
Puh.. sikken en drejning livet pludselig kan få.. for pokker hvor har jeg ondt af dig.
Min far fik desværre også kræft, i mavesækken og leveren. Det var frygtelig hårdt, men det er simpelthen nødvendigt, som du selv skriver, at få det positive ud af alle de små ting, som gør det muligt at smile.
Jeg ønsker dig alt det bedste og glæder mig til, at du får det så meget bedre, at du kan dele dine opskrifter igen.
Tak for din opdatering.. har sendt dig mange tanker.
Anne-Marie skriver
Hold nu op, hvor er du sej. Tror på din styrke, sammen med behandling, nok skal få dig op igen. Sender dig og din familie de varmeste tanker og ønsker dig god bedring.
Kh.
Anne-Marie
Jeanne skriver
min svigermor fik for 6 år siden fjernet den ene nyre og senere viste det sig at det også havde spredt sig til knoglerne. Hun er nu 85 og lever i bedste velgående. Man kan godt leve med kræft i mange år og alligevel have et godt liv. Jeg håber det samme for dig og jeg glæder mig til også i fremtiden at have glæde af dine lækre opskrifter ❤️
Kia Raun skriver
Godt at høre fra dig, men trist situation, håber det bedste for dig. Håber meget du en dag udgiver en bog med alle dine fantastiske opskrifter!
Sabine skriver
Du er så livsbekræftende – jeg er fuld af beundring for din måde at takle sygdommen på. Fortsat god bedring – med det fightergen og din dejlige familie skal du nok “komme tilbage på banen” … ❤️
Else Lilian Timm skriver
Kære Lene,
dejligt at høre fra dig, at det går fremad selvom det måske er meget små skridt. Det er dejligt at du prøver at se positivt på det, det er den bedste måde at komme videre på.
Jeg har tænkt meget på dig de sidste uger, det er jo mange år siden vi har set hinanden, men igennem FB, har jeg alligevel fulgt med de sidste 6-7 år. Jeg håber og ønsker dig, at du klare det og får mange år endnu. Sender dig masser af positive tanker og energie.
Kærligst Else
PS. Hvis du har lyst må du gerne skrive til mig, vil også gerne komme hvis du vil snakke.
Bodil Prindsholm skriver
Kære Lene, heller ikke jeg kender dig personligt, men alligevel føler jeg at jeg kender dig. Jeg kan ikke udtrykke hvad jeg føler, men har det som Pernille, du har en stor plads i min verden. De bedste tanker og ønsker om et tåleligt liv mang mange år frem i tiden.
❤️❤️❤️
Marlene Stensen skriver
Kære Lene.
Jeg kender dig heller ikke personligt, “kun” her fra Blogger, men jeg kan ikke beskrive hvor rart det var, at høre fra dig og mærke dit positive livssyn, Trods dine svære udfordringer.
Husk at vilje og tro, gør en forskel❤. Jeg ønsker dig og dine den bedste fremtid og skulle du undervejs i dit sygeforløb, mangler hjemmebagt kage, skriver du bare! Jeg er fra samme by som dig og bager gerne til dig, ( jeg kender nemlig en side, med de BEDSTE opskrifter) som jeg besøger flittigt..
Ønsker dig det bedste.
Knus
Anne Bertelsen skriver
Kære Lene.
Jeg kender dig ikke personligt, kun gennem bloggen, som jeg tilfældigt fandt, da jeg var syg i påsken og kedede mig. Jeg har tit været forbi din blog og nydt de dejlige opskrifter, som du så kærligt har delt med os andre. Du er en stor inspiration for mig og sikkert også mange andre. Du virker som en helt speciel, sej kvinde med “ben i næsen”- så bevar optimismen trods sygdommen. Håber og tror på at du snart er tilbage i køkkenet og bloggen. Du er positiv og stærk person, med en utrolig evne til, også at fortælle din rørende historie. Jeg sender dig de bedste tanker om god bedring. Pas godt på dig selv og din familie. Kærlig hilsen Anne
Hanne skriver
Kære Lene
En lille hilsen til dig har ikke glemt dig og din blog.
Tænker ofte på dig, selvom jeg ikke kender dig, du har gjort stort indtryk på mig med din Styrke og vilje.
De kærligste hilsner fra
Hanne