Rejemadder kan man ikke forkæle mig med 😉 Konsistensen af kolde rejer, har jeg det lidt stramt med, men jeg elsker dem, når de bliver stegt og får noget varme 🙂
Jeg er ret pjattet med quinoa, så det har jeg serveret til 🙂 Helt enkelt og meget lækker frokost til mig i dag 🙂
Ingredienser – 1 person
2 tsk. finthakket frisk ingefær
200 g. rejer fra frost
½ tsk. hvidløgspulver eller 1 fed finthakket hvidløg
½ tsk. tørrede chiliflager
2 spsk. soja
1 spsk. limesaft
1 tsk. honning
1 dl. edamame bønner – fra frost
1 dl. ærter – fra frost
desuden bruges 1 dl. quinoa – kan erstattes med ris
Quinoa koges efter anvisning på posen, eller som jeg gør 😉 Jeg har haft quinoa fra forskellige firmaer, og anvisningen til at koge dem, synes jeg altid indebærer for meget vand og for lang kogetid, så her er min metode:
Brug 1 del quinoa og 1½ del vand. Bring quinoa og vand i kog. Læg låg på og lad koge i 12 minutter. Tag gryden fra varmen og lad din quinoa trække – stadig med låg på – i 13-15 minutter. Så er de super lækre og luftige.
Kom lidt olivenolie på en pande og kom ingefær på. Hvis du bruger frisk hvidløg, skal det også på nu. Steg et par minutter under omrøring.
Kom hvidløgspulver, chili, rejer og soja på panden og kog ind i 3-4 minutter ved god varme. (Frosne rejer smider en del vand.)
Kom limesaft og honning på og rør det ud.
Kom edamame bønner og ærter på panden. Skru ned for varmen og læg låg på. Lad stå på svag varme i 3 minutter.
Kom de kogte og varme quinoa ned til rejerne og bland det sammen.
Serveres med det samme. Det smager også ret godt koldt 🙂
Letten skriver
Kan man erstatte quinoa med perlebyg eller bulgur?
Spisestuen skriver
Jeg har faktisk aldrig prøvet at lave bulgur :-/ men tror da absolut begge dele kan gå til. Det skal bare være et “neutralt” tilbehør 🙂
Letten skriver
Tror jeg vil prøve det af i weekenden. 😉
Letten skriver
Jeg har lige lavet det til frokost idag med perlebyg. Det smagte herligt. Godt jeg lavede dobbelt portion. Ikke sidste gang jeg laver denne ret.
Spisestuen skriver
Det er bare rigtig dejligt at høre. Tak for skøn tilbagemelding 🙂