Nybagte grovboller om morgenen er ikke det værste, man kan få 😉 og dem her er bare lækre 🙂 De er super nemme at bikse sammen, og så kræver de et minimum af tid i køkkenet 🙂
Dejen røres sammen om aftenen, og hæver på køl natten over. Om morgenen sættes bollerne på plade og bages.
Masser af fuldkorn og kerner – det giver god smag og dejlig mæthed 🙂
Ingredienser – 12 boller
25 g. gær
½ l. vand
300 g. hvedemel
200 g. rugmel
3 spsk. chiafrø
1 dl. solsikkefrø
1 dl. hørfrø
1½ tsk. salt
2 spsk. ahornsirup
Kom alle ingredienserne til dejen i skålen til røremaskinen. Du kan også bare røre det hele sammen i en skål med en grydeske.
Æltes godt. Dejen er meget klistret, og det skal den være – tyk og grødagtig.
Hældes i en skål, der er smurt med olivenolie.
Dæk skålen med film og sæt den på køl i 12-18 timer.
Hæld forsigtigt dejen ud på et meldrysset bord. Jeg har brugt rugmel til at drysse på bordet.
Del dejen i 12 stykker og sæt dem på bageplade.
Tænd ovnen på 250 grader almindelig ovn, og lad bollerne stå på bordet, mens ovnen varmer op – det tager 20-30 minutter.
Drys bollerne med birkes.
Bag boller i 5 minutter ved 250 grader almindelig ovn. Efter 5 minutter skrues ned til 225 grader, og bollerne bager 10 minutter mere. Altså en bagetid på 15 minutter i alt.
Køl bollerne ned på en rist.
Nyd dem gerne lune og nybagte.
Cookin Mum skriver
These look fantastic. I wonder if I can sub in coconut flour for the wheat flour?
Spisestuen skriver
Thank you 🙂
Oh, I’m not sure how it will turn out if you use coconut flour – I’m sorry…
Gitte Ellinghaus skriver
Hej. Har ikke lige chiafrø. Kan jeg undlade el tilsætte andet.
Spisestuen skriver
Du kan erstatte dem med hørfrø.
Hilsen Lene
Ulla Arenshøj skriver
Hej Lene. De er super lækre disse grovboller. Mine blev en anelse klæge i krummen. Kan det mon skyldes, at de skulle have haft et par min. mere i ovnen? (fik som du har beskrevet ovenfor)
God bedring !!
Spisestuen skriver
Det er absolut muligt. Ovne er jo forskellige, så det kan være de skal have et par minutter mere i din ovn. – og tak 🙂
Hilsen Lene
Annette Richardt skriver
Fantastisk side. Som helt sikkert skal gennemkigges. Kom her til fordi jeg søgte på flettede franskbrød 🙂
Har en røremaskine jeg aldrig bruger og tænkte det var på tide at komme igang 🙂
Inga skriver
De er fantastiske 🙂 Jeg har bagt dem 5gange. Mange tak for opskriften.
inger jensen skriver
Hej Lene. Jeg har lige bagt kold hæve boller. Di smager så godt, jeg vil bage dem igen.