Det er jo ren sommer det her 🙂 og så smager den syndigt, sødt og lækkert! Ikke nogen ringe måde at forkæle sig selv på her på årets første snedag 🙂
Jeg har kommet mandeldrik i min smoothie, for det var det, der var i køleskabet. Du kan erstatte det med en hvilken som helst anden slags mælk, eller du kan bruge yoghurt.
Jeg har skrællet mango i tern i fryseren. Det er super nemt til smoothie 🙂 Jeg opbevarer i øvrigt altid frugt i køleskabet. Jeg elsker kold frugt, og så er det perfekt til smoothie, for sådan en smager altså bedst, når den er iskold 🙂
Mængder er angivet i renset vægt.
Ingredienser – ca. 6 dl.
1 appelsin – 150 gram
150 g. frisk ananas
100 g. mango
saft af 1 lime
1 dl. mandeldrik
Frugten skæres i små stykker, og kommes i blenderglasset sammen med limesaft og mandeldrik.
Jeg har kommet min frosne mango øverst. Den var nok smartere at komme i bunden, så den ender øverst i blenderglasset, når det vendes om 😉
Giv smoothien ca. 20 sekunder.
Nydes iskold.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.