For år tilbage – som i 20-25 år siden 😀 – var jeg hos homøopat/kinesiolog en enkelt gang. Jeg fik et morgenmadstip, der gik ud på at spise udblødte hørfrø med banan til. Noget med, at hørfrø skal have ligget i blød, før man kan udnytte de gode stoffer i de små frø. Jeg har ikke undersøgt det nærmere, men kom i tanke om det i nat – ja ja… idéerne har frit spil i nattemørket og stilheden 😉
Jeg har udbygget idéen til denne kolde morgengrød, der er lavet på mandelmælk, og med chiafrø, kokos og mandler i 🙂 Smagsmæssigt er det i hvert fald en stor forbedring 😉
Jeg har brugt blåbær fra i sommer, som jeg har i fryseren, men det ville også være fint at bruge friske blåbær.
Ingredienser – 1 person
1 dl. mandeldrik
2 spsk. hørfrø
1 spsk. chiafrø
1 spsk. kokos
10 mandler
1-2 tsk. ahornsirup
1-2 spsk. græsk yoghurt 10%
1 lille håndfuld blåbær – har gemt sig på billedet 😉
desuden 1 lille banan til servering
Kom mandeldrik i et glas.
Kom resten af ingredienserne i. Kom ikke chiafrøene i allerførst. De har det med at klumpe sig sammen, så kom hørfrø og kokos i først 🙂
Luk glasset og ryst det kort. Glasset til højre er med en køleskabsgrød med havre. Jo jo, der er lavet forsøg i køkkenet i dag 😉
Sæt på køl natten over. Minimum 6 timer.
Rør “grøden” kort igennem og server med banan. Min portion har også fået lidt frysetørrede hindbær for at få lidt farve på 🙂
Her er den uden topping.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.