Ristede nødder overhældt med honning – nemt og mega lækkert 🙂
Brug honningnødderne som tilbehør til ost eller ovenpå is, pandekager eller yoghurt 🙂
Jeg lavede dem til ostebordet til vores julefrokost 🙂
Jeg har brugt cashewnødder og pekannødder. Her kan du erstatte med mandler eller andre nødder. Hvis du bruger hasselnødder, skal skallen nulres af dem, når de er ristet.
Osten her på billederne er en Taleggio. Det er en ny ost for mig, men den er altså mega lækker! Halvblød og forholdsvis mild ost, der minder lidt om brie, men mere aromatisk, og så er den lidt salt i det. Det er en skøn ost! Jeg fandt den som spotvare i Netto før jul. Der har jeg så ikke set den siden, og Bilka havde den heller ikke, men en god osteforretning inde i Odense har den 🙂
Ingredienser
75 g. cashewnødder
75 g. pekannødder
ca. 300 g. flydende honning
Nødderne ristes gyldne på en tør pande.
Kom de ristede nødder i glas, og dæk dem med honning.
Jeg har ikke testet holdbarhed, men har læst mig til, at de kan holde sig virkelig længe.
Hanne K skriver
Det lyder lækkert
Jeg lave en noget lignende hvor også har appelsinsaft i. Smag til med kanel, stjerneanis og niliker.
Det er godt nok lang tid siden jeg har lavet det, er vist gået lidt i glemmebogen.
Kh Hanne
Spisestuen skriver
Det lyder juleagtigt og hyggeligt med krydderier i.
Hilsen Lene