Det er suppetid her på bloggen 😉 og i dag har jeg lavet gulerodssuppe. Det er første gang, jeg har kastet mig ud i sådan en, og jeg er bare rigtig glad for den. Den smager skønt! 🙂
Jeg har givet min gulerodssuppe ingefær og lidt chili. Det giver en skøn varme og smag til suppen – uden at gøre den voldsomt stærk.
Jeg har brugt hønsekødssuppe fra fryseren. Du kan bruge bouillonterning og vand i stedet for.
Som topping har jeg valgt sojaristede pistacienødder og finthakket frisk jalapeno chili. Det er altså ret godt på 🙂
Ellers kunne sprødstegt bacon være en mulighed, ristede græskarkerner eller croutoner, eller noget helt andet. Server gerne suppen med godt brød til.
Ingredienser – ca. 1 liter
500 g. gulerødder – renset vægt
1 fed hvidløg – jeg har brugt en fjerdedel af 1-feds hvidløget
25 g. frisk ingefær – renset vægt
1 løg
1 lille rød chili – en mild en
100 g. flødeost
Gulerødderne skrælles og skæres i grove stykker.
Hak løg, hvidløg, ingefær og chili.
Steg løg, hvidløg, ingefær og chili nogle minutter i lidt smør i en gryde. Det skal ikke brune, men bare blive blødt.
Kom gulerødder og suppe i gryden.
Bring det i kog og lad simre under låg i ca. 20 minutter.
Giv suppen en tur med stavblenderen.
Kom flødeost i og varm suppen igennem.
Webmaster godkender kommentarer til indlæggene, men de besvares ikke.